Bartholomæus Hoff

Bartholomæus Hoff, 25.10.1840-24.3.1912, rektor. Født på Vestrup mølle, Saltum sg. ved Brønderslev, død i Kbh., begravet i Sorø. H. blev student 1858 fra Ålborg, cand.philol. 1865 og var derefter huslærer i Frederiksværk til han 1867 konstitueredes som lærer ved Sorø akademis lærde skole og opdragelsesanstalt. S.å. udnævntes han til adjunkt sst., 1884 til overlærer og 1894 til rektor. 1911 tog han sin afsked. Gennem sin 44-årige skolevirksomhed i Sorø underviste H. i de klassiske sprog samt dansk og oldnordisk; især i de sidste fag kom han til at øve en ikke ringe indflydelse på sine elever, deriblandt Vilh. Andersen, Verner Dahlerup og William Norvin; et vidnesbyrd herom er sidstnævntes dedikation i bogen Sokrates, 1933. Eleverne fængsledes ikke alene af hans kundskaber men også af hans vid, oftest i en dialektisk form. De samme karakteristika skabte ham en soransk vennekreds, hvortil hørte dr.teol. F. C. Krarup, og gjorde ham til en central skikkelse også i De lærde skolers lærerforening. "Hans intelligens, hans vid, der hensynsløst ramte snart en, snart en anden, hans fyrværkeri af paradokser, hans følelsesfulde sind og charme, der trods særhed og kantethed udstrålede fra hans væsen, drog vennerne til ham og bandt dem med stærke bånd" (Fr. Matthiessen). – I et foredrag i De lærde skolers lærerforening tog han kraftigt til orde for en afskaffelse af "rektorabsolutismen" og indførelsen i skolerne af et "konstitutionelt monarki". Resultatet blev at Sorø akademi i okt. 1900 fik et reglement der gav lærerne, skolerådet, medbestemmelse i nogle og udtaleret i andre vigtige spørgsmål. Det følgende år knæsatte ministeriet disse principper i reglement for skolerådene ved de lærde statsskoler af 9.9.1901. H. var stærkt optaget af at sikre den højere skoles lærere en pædagogisk uddannelse. Han var medlem af den 1899 ministerielt nedsatte kommission, der 3.2.1900 afgav betænkning med forslag om indførelse af et obligatorisk kursus i både teoretisk og praktisk pædagogik. H. var med i den kreds af sagkyndige der i sommeren 1902 forberedte det lovforslag der året efter blev til lov af 24.4.1903 om højere almenskoler. Ved lovens gennemførelse i praksis hørte han til professor M. Cl. Gertz' nærmeste rådgivere. Cirkulæret af 8.6.1907 til samtlige rektorer hvorefter den daglige karaktergivning faldt bort var et resultat af hans indflydelse. H.s litterære virksomhed er ikke omfattende; 1875 udgav han Hovedpunkter af den oldislandske litteraturhistorie, 1877 (sammen med J. Hoffory) Oldislandske læsestykker til skolebrug I og II, og 1903 en Svensk læsebog for mellemskolen og borgerskolen i hvis forord han udtaler "det inderlige Haab" at svensk læsning snart vil blive påbudt i kommunale og private skoler for børn i 13–16 års alderen og ikke forbeholdt de få i de højere almenskolers øverste klasse. I sin skoles årsskrift meddelte han i årene 1895–1905 en række "Sorana" I–IX, værdifulde oplysninger af historisk, topografisk og personalhistorisk indhold.

I en lang årrække var H. censor i dansk ved universitetets skoleembedseksamen, 1902–04 formand for de højere skolers lærerforening. Også andre mere borgerlige hverv påtog han sig; 1880–85 var han således medlem af Sorø byråd.