Georg Bruun

Georg Bruun, Georg Marius Bruun, 24.3.1861-17.5.1945, rektor. Født i Præstø, død på Kolding sygehus, urne på Gentofte kgd. B. blev student 1878 fra Schneekloths skole og tog skoleembedseksamen 1885 med græsk som hovedfag. Fra 1885 var han i fire år knyttet til Borgerdydskolen i Kbh., men ansattes 1889 som førstelærer ved Kolding latin- og realskole (fra 1903–47 Kolding højere almenskole, derefter Kolding gymnasium) hvortil han var knyttet i 40 år, fra 1901 som rektor, indtil han 1929 tog sin afsked. B.s ledelse af skolen var fast og myndig, nogle vil kalde den autoritær. Den bar præg af pædagogisk sagkundskab og af et administrativt og organisatorisk talent der ikke tålte nogen slendrian, men også af sans for festlige indslag i skolelivet, klarest udtrykt i genskabelsen af maj-festen – "med den underlige blanding af eventyrstemning og forårskådhed" (K. M. Carstens). B. stillede store krav til eleverne; de fik til gengæld en betydelig faglig indsigt, ikke mindst i engelsk hvor B.s undervisning skal have været fremragende såvel sprogligt som litterært. Landskendt blev B. som pædagogisk forfatter og som forkæmper for den enhedsskole der skabtes ved almenskoleloven 1903. Fra slutningen af 1890erne skrev han i Vor Ungdom en række oversigtsartikler især om udenlandske skoleforhold under fællestitlen Af en Skolemands Læsning. Samme sted offentliggjorde han stærkt kritiske afhandlinger om danske skoleforhold Almindelig Forberedelseseksamen, 1897, Børneskolen i Provinsbyer, 1899, Borgerskolen, 1900. I Indbydelsesskrift til Kolding Latin- og Realskole skrev han år 1900 den opsigtsvækkende afhandling Skolens Enhed (optr. i Vor Ungdom 1901) der i nogen måde foregreb den kommende skolereform. Det var derfor naturligt at under-visningsinspektionens formand, professor M. Cl. Gertz 1902 inddrog B. i forberedelsen af lovforslaget om almenskolen. I de følgende år var han Gertz' nærmeste medarbejder i planlægningen af mellemskolen og gymnasiet, især m.h.t. indførelse af fællesundervisning for drenge og piger i statens skoler og i udarbejdelsen af læseplaner for engelskundervisningen. Både skriftligt og mundtligt tog B. i de følgende år skolereformen i forsvar.

1910–24 var B. medlem af opgavekommissionen for studentereksamen.. 1916–23 var han formand for Gymnasieskolernes lærerforening hvis nystartede skrift Gymnasieskolen han redigerede 1916–18. I den store skolekommission 1919–23 var han det medlem der havde størst indsigt i alle spørgsmål vedrørende den højere almenskole. 1923–28 redigerede han (s.m. N. A. Larsen) Vor Ungdom. I 1920erne fandt B. stunder til at fortsætte de skolehistoriske studier, fortrinsvis vedrørende Kolding, som allerede omkring århundredskiftet havde fundet udtryk i mindre afhandlinger i skolens årsskrift. Som selvstændige bøger udsendte han nu Kolding højere Almenskoles Majfest, 1924 (ny udg. 1928), Vejle Amts højere Realskole i Kolding 1856–1880, 1925, Seks Rektorer. Skildringer fra Kolding lærde Skole 1800–1856, 1927, Dronning Dorotheas Skolehus. Bidrag til Kolding lærde Skoles Historie 1537–1725, 1928 og Halvtreds Aar, 1930 om skolens historie fra 1880 til 1930. Den skolehistoriske produktion er detailrig og grundig, bygget på indgående arkivstudier. – Som skolemand, reformator og pædagogisk forfatter var B. i usædvanlig grad i stand til at forbinde omfattende kundskaber med evnen til at strukturere og fastholde overblik. Han repræsenterede det værdifuldeste i den lærde latinskole og var samtidig pioner for den nye, mere samfundsvendte almenskole.