Hans Hartvig-Møller, 9.2.1873-10.4.1953, rektor. Født i Nordborg, død i Gentofte, begravet Hellerup kgd. H.-M. blev student 1890 fra Ålborg og 1896 cand.teol., fik 1901 accessit for en afhandling om Nederlandenes Indflydelse paa Danmarks Aandsliv 1536–1700 og blev 1904 cand.mag. i dansk og historie. Sin lærervirksomhed begyndte han ved Valby realskole (1896–98) og Schneekloths skole (1896–1900). 1909 blev han bestyrer af Hellerup gymnasium – fra 1918 rektor for samme skole under navn af Statsgymnasiet Gammel Hellerup gymnasium hvorfra han tog sin afsked 1943. H.-M. for hvem skolens disciplin var et spørgsmål om elevernes selvdisciplin indførte straks efter sin tiltrædelse at eleverne fik overdraget dette område. Mindst hver tredje elev havde et "embede" hvoraf enkelte var lønnede, som selvstændigt ansvarsområde. Selv om ingen kunne være i tvivl om hvem der i sidste instans ledede skolen gav dette eleverne en stærk fornemmelse af medansvar. Stærkt påvirket af danske reformpædagoger som Hanna Adler og Hans Gregersen, men også udenlandske, især engelske forbilleder (Abbotsholme) tilstræbte han karakterudvikling frem for kundskabstilegnelse – hvilket dog ikke betød at skolearbejdet kunne negligeres. Eleverne fik uindskrænket adgang til skolen uden for skoletiden. For mange elever blev skolen derfor med dens krav til selvstændighed og selvarbejde et andet hjem, og alle dens sociale aktiviteter skabte et skoleliv ikke ulig en engelsk kostskoles, men også undertiden en korpsånd med militære overtoner hvilket var mod H.-M.s hensigt og modvirkedes kraftigt. Da nogle forældre kunne opfatte skolens stærke appel til eleverne som et indgreb i hjemmenes område søgte H.-M. også at inddrage forældrene. 1910 indførte han forældreråd og åbnede forældrenes adgang til at overvære skoletimer og deltage i elevernes øvrige aktiviteter. For H.-M. rakte ungdomsopdragelse ud over klasseværelset. 1897 optog han sammen med senere lektor K. Simonsen skolerejser i Danmark som led i undervisningen, fra 1905 suppleret med omhyggeligt tilrettelagte skolerejser i udlandet. Skønt der var tale om elever fra ret velbjærgede hjem gennemførtes rejserne bevidst uden nævneværdig komfort, med H.-M.s egne ord tilstræbtes "en vis gemytlig skraphed". Selv delte han og hans hustru elevernes kår på rejser, på vandreog spejderture. 1919 indrettede han Fjældstauan i Paradisbakkerne ved Neksø som det første uofficielle vandrehjem i Danmark og købte 1927 ejendommen Storedam i Nordsjælland til vandrehjem og lejrskole. 1909 stiftede han den første danske spejdertrop og deltog 1910 i stiftelsen af Det danske spejderkorps. H.-M. var en af sin tids mest særprægede pædagoger der ved sin påvirkning kom til at gribe dybt ind i de unges tilværelse med langtrækkende følger. – H.-M. der med forkærlighed underviste i historie har udgivet Lærebog i Historie for Mellemskolen I–II, 1910–11 og Dansk Ungdoms Sangbog, 1920 og redigeret Lommebog for Skoleelever, 1906–20.

Familie

Forældre: apoteker, sidst i Ålborg, Ludvig H.-M. (1840–1919) og Julie Bruhn (1846–96). Gift 14.7.1898 i Lille Lyngby med Karen Sophie Steenstrup, født 12.2.1872 i Århus, født 8.10.1956 i Kbh., d. af arkitekt Ludvig Resen S. (1840–1908) og Laura Hansen (1848–1921). – Far til Kirsten Lauritzen.

Udnævnelser

R. 1926.

Ikonografi

Tegn. af Carl Jensen, 1942. Buste af Edith Ludvigsen udst. 1949; to tegn. af samme. Foto.

Bibliografi

Gads da. mag. 1943 108–16 (interview). – Knud Jarmsted i Dansk udsyn, 1944 116–28. Inger Merete Nordentoft i Land og folk 16.4.1953. Klavs Vedel i Gymnasieskolen, 1953 232f. Jens Kruuse: Lykkelig skoletid, 1971. Mogens Brandt: De glade barndomsdage, 1967 122-32. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig