Jens Aagesen Raaby

Jens Aagesen Raaby, Joannes Hagæus, ca. 1566-1622/35rektor. Skåningen R. var blandt de mange danske der i slutningen af 1500-tallet studerede hos jesuitterne. Han var pavelig alumne ved seminariet i Braunsberg (Braniewo) 1587–88 og senere i Graz (1591–92) og Olmütz (Olomouc) (1592–94) hvor han erhvervede baccalaurgraden. I marts 1595 blev han indskrevet i Wittenberg og tog der få uger efter magistergraden. Derefter vendte han hjem og blev efter et mislykket forsøg på at optræde som privatdocent i København 1596 rektor i Malmø hvor han hurtigt opnåede et godt rygte som pædagog således at flere adelsfamilier sendte deres børn til ham. Samtidig virkede han i det skjulte som katolsk kontaktperson og formidlede børn til jesuitterskolerne på den anden side af Østersøen. Denne tiltagende trafik foruroligede efterhånden de kirkelige autoriteter, og i en landemodetale 1602 (trykt 1604) drog Lundebispen Mogens Madsen til felts mod jesuitterne. Muligvis har dette foranlediget R. til i sin landemodetale 1604 at fremsætte indirekte angreb på reformationen og reformatorerne. Nu kom han i søgelyset og blev trods gode fortalere 1605 fjernet fra sit embede. Da der s.å. i Braunsberg under en katolsk prælats navn udkom et modskrift mod biskop Mogens Madsen blev R. mistænkt for at stå bag, og 1606 måtte han ret brat forlade Malmø for at gå i landflygtighed i Ermland (Warmia) hvor han en række år var forstander for Augustinerkirken i Rössel (Reszel). Hans søn Gorgonius Ageison gjorde en smuk karriere som teologisk professor i Braunsberg og Wilna.