Niels Lang Nissen, 21.2.1771-2.8.1845, rektor. Født i Ribe, død i Hillerød, begravet i Kbh. (Ass.). N. blev student 1787 fra Ribe og 1793 hører ved Vor Frue latinske skole i Kbh. 1794 tog han den store philologicum og blev 1795 dr.phil. for en afhandling om græske tragikere. 1797, da en ny plan for skolen blev gennemført, hvorefter det gamle klasselærersystem (lektier) afløstes af klasser med faglærere, blev N. overlærer med fagene græsk og dansk og medlem af det af rektor og overlærerne bestående skoleråd. 1801 blev han konrektor, idet den disciplinære del af skolens bestyrelse overdroges ham. 1803 fik han konstitution og 1805 kgl. udnævnelse som rektor ved skolen der fra 1801 kaldtes Kbh.s cathedralskole, et navn som 1817 ændredes til Metropolitanskolen, da rektor S. N. J. Bloch gjorde krav på navnet cathedralskole for Roskilde skole. Skønt han ikke var nogen god lærer voksede skolen i anseelse under hans ledelse. 1805 blev N. tillige lærer i dansk ved det 1799 oprettede og 1810 nedlagte pædagogiske seminarium, men opgav allerede 1807 dette hverv. 1806 gaves der ham dispensation fra teologisk embedseksamen mod at han forsvarede en af det teologiske fakultet antaget disputats i lærd teologi. Han disputerede 1815 og prædikede for dimis 1817, men opgav siden tanken om at blive præst. 1844 tog han sin afsked.

Ved siden af sin skolegerning var N. fra 1798 medlem af bestyrelsen for det 1790 stiftede Søsterlige velgjørenhedsselskab og 1799-1845 udgiver af selskabets årlige efterretninger. – Foruden udgaver og oversættelser af græske forfattere har N. udgivet Kortfattet grædsk Sproglære, 1798 (4. forbedrede udg. 1833) og A. I. Sylvestre de Sacy's Grundtræk af almindelig Grammatik, 1801 (den danske del særskilt i 5. opl. 1835). I skoleprogrammer behandlede han tidens pædagogiske spørgsmål, således betimeligheden af samlet formiddagsskoletid (1803), reformer til fremme af flid og sædelighed ved Kbh.s cathedralskole (1811, -12, -22), men også filologiske emner som Nyegræskens Særkjender, 1826, tilegnet Knud Lyne Rahbek. Han var 1825-41 medarbejder ved Borgervennen. 1806 fik han overdraget at redigere bogstavet P til Videnskabernes selskabs danske ordbog. Under bombardementet 1807 brændte hans manuskript og de ham betroede samlinger. – Tit. professor 1811. Etatsråd 1843.

Familie

Forældre: organist Frederik N. (1740-82, gift 2. gang 1779 med Sophie Kirstine Matzen, 1753-1832, gift 2. gang 1783 med sognepræst Knud Eschildsen Dochedahl, 1730-1801) og Anna Catharine Thun (ca. 1743-78). Gift 2.11.1798 på Frbg. med Helene Dorothea Vogelius, født 23.9. i 778 i Kbh. (Helligg.), død 4.7.1858 sst. (Frue), d. af sognepræst ved Helliggejst k. Peder V. (1741-87) og Hedevig Høegh (-Guldberg) (1741-1821).

Udnævnelser

R. 1826. DM. 1840.

Ikonografi

Mal. af C. A. Jensen, 1835, litograferet af A. Kittendorff. Relief af C. Christensen udst. 1845.

Bibliografi

Selvbiografi i Metropolitanskolens progr. 1840 36-41. - N. C. L. Abrahams: Medd. af mit liv, 1876 30f. C. Hostrup: Erindr, fra min barndom og ungdom, 1891 65. Juul Bondo: Biskop B. J. Fogs levnet, 1897 11-15. C. A. S. Dalberg og P. M. Plum: Metropolitanskolen gennem 700 år, 1916 103-20.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig