Oluf Worm

Oluf Worm, 22.10.1757-12.9.1830, rektor. Født i Tved, Mols, død i Horsens, begravet sst. W. kom 1768 i huset hos sin ovenfor nævnte morbror der på den tid var rektor i Århus. Han dimitteredes 1755 fra Århus katedralskole og studerede derefter teologi og filologi ved Kbh.s univ. Efter 1779 at have taget teologisk eksamen blev han beskikket til dekan ved kommunitetets andet teologiske bord hvor han manuducerede de teologiske studerende og herved udviste fremragende dygtighed. Samtidig studerede han selv videre, støttet af formående velyndere og nøje knyttet til ungdomsvennerne Rasmus Nyerup og Rasmus Møller. Han tog 1780 filologisk eksamen og 1784 magistergraden med en afhandling om de udtryk hvormed de forskellige dyder og laster betegnes i Det nye testamente. Ved samme tid bistod han morbroderen med udarbejdelsen af 3. bind af hans Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske lærde Mænd som udkom 1784. 1787 blev han udnævnt til rektor i Horsens og virkede i denne stilling til 1829 idet han dog på grund af svagelighed 1827 fik N. V. Dorph til konrektor. Han gik med stor iver op i sin gerning og afslog endog 1790 en opfordring fra det teologiske fakultet til at skrive en afhandling for den teologiske doktorgrad. Ved skolen underviste han i latin, græsk og religion, de fag som han tillagde størst betydning. Ved optagelse i skolen stillede han strenge fordringer så at elevernes tal ikke blev for stort; men de fleste af dem blev ved hans vejledning dygtige studenter. Han var en modstander af indførelsen af nye fag i skolen hvorfor han i en betænkning (trykt i Nyerups Udkast til en Historie om de latinske Skoler, 1804) udtalte sig mod hertugen af Augustenborgs reformforslag (1795). Han lagde mere vægt på hvorledes der blev læst end hvor meget, og mente ikke at man kunne komme bort fra overhøringen. W.s videnskabelige produktion var ikke stor. Størst værdi har en afhandling fra 1803 om Ciceros tale for Marcellus (ledsaget af et aftryk af talen og en dansk oversættelse) hvori han tilbageviser F. A. Wolfs vilkårlige påstand om talens uægthed. Endvidere offentliggjorde han oversættelser af skrifter af den romerske litteratur, deriblandt Tacitus, Persius og Juvenal. I hans Samlede Skrifter I–II, 1834-35 findes oversættelser af Plautus' Captivi og Horatius' Ars poëtica, og i et skoleprogram fra Horsens (1829) en oversættelse af Odysseens 9. sang. Han medvirkede tillige ved Rasmus Møllers oversættelse af Livius (I-VII, 1800-18). 1823 blev han optaget i Videnskabernes selskab. – Tit. professor 1800.