Per Krarup

Per Krarup, Per Albert Krarup, 6.1.1906-26.9.1977, rektor. Per Krarup kom af en lærd slægt af skolemænd og teologer. Han blev selv slægtens syvende rektor og var allerede som barn ejendommeligt optaget af skolen. Han læste skoleprogrammer og kunne navnene på alle lærere og rektorer ved latinskolerne. Per Krarup blev klassisk-sproglig student fra Østre Borgerdydskole 1923 og vaklede nogen tid mellem teologi og klassisk filologi. Det blev filologien, og han fik som lærere J. L. Heiberg, A. B. Drachmann, Karl Hude, W. Norvin og Carsten Høeg. Han blev cand.mag, i klassisk filologi 1929. I 1932 fik han accessit for en afhandling om direkte tale i de homeriske digte. Det blev dog ikke videnskabeligt arbejde i strengere forstand der blev hans livs hovedindhold. Hans usædvanlige arbejdsevne kom til udfoldelse på en lang række områder. Straks efter embedseksamen blev han ansat ved Århus katedralskole og ligeledes ved den nye universitetsundervisning i Århus, begge steder til sidst som lektor. Det var naturligt at han, lige efter krigen, blev "faglig medhjælper", dvs. konsulent i de klassiske fag hos undervisningsinspektionen. Efter 1948–49 at have været docentstipendiat i Uppsala og 1949 at have deltaget i den 2. svenske arkæologiske ekspedition til Labranda i Tyrkiet blev han fra 1949 rektor ved Østre Borgerdydskole. Skolen havde et meget særpræget lærerkollegium og gamle traditioner for individualisters frie udfoldelse, også blandt eleverne. Per Krarup fandt sig godt tilpas og ledede skolen med urokkeligt humør og stor dygtighed. Samtidig med dette var Per Krarup blevet lektor i klassisk filologi ved Kbh.s univ. I 50'erne overkom han tillige at skrive disputats, at være lærer for tronfølgeren prinsesse Margrethe (1956–58), ledende senior i Studenterforeningen (1956–57) samt formand i Klassikerforeningen og Pædagogisk selskab, hvortil kom medlemskab i flere kommissioner under undervisningsministeriet. I 50'ernes slutning deltog han aktivt i diskussionen af gymnasieskolens fremtid og gik ind for moderate reformer med kvalitetsbevidst bevarelse af de traditionelle værdier.

1958 blev Per Krarup udnævnt til direktør for Det danske akademi for videnskab og kunst i Rom. Han var foruden at være videnskabeligt kvalificeret særdeles velegnet til denne stilling i kraft af sit organisationstalent, arbejdsevne og store personkundskab. Mod normal praksis forlængedes hans funktionstid, og han blev som direktør til sin pensionering 1973. Forklaringen herpå er, at netop i den tid faldt opførelsen af akademiets store nye hus i Via Omero og dermed udflytningen fra det midlertidige domicil i Via Zanardelli. De besværlige forhandlinger med stadig skiftende italienske myndigheder kunne ikke uden videre overlades til hvem som helst. Over for de mange danske stipendiater viste han sig som den samme, som han havde været som rektor, og han forstod at balancere mellem påtrængende fortrolighed og fornem distancering. Det var en selvfølge, at Per Krarup også i Rom virkede udadtil gennem de forskellige internationale organisationer. Således var han 1962–67 præsident for unionen af videnskabelige institutter i Rom. Som en karakteristik af Per Krarup kan man bruge, hvad han selv skrev om en slægtning, rektoren for Borgerdydskolen på Christianshavn Niels Bygum Krarup: han "rummede mange af slægtens typiske træk, flid, målbevidsthed, nøjsomhed og redelighed, men også et vist pedanteri, i al fald ikke den store visionære fantasi".

– Per Krarups videnskabelige produktion samlede sig især om Ciceros De republica. Herom handler disputatsen Rector rei publicae, 1956, og af selve værket har han givet både en tekstkritisk udgave, Milano 1967, og en folkeudgave med dansk paralleloversættelse, sammen med De legibus, i Ciceros Filosofiske Skrifter 1, 1969. Allerede 1947 udkom bibliografien Danmark og Antikken (s.m. Kj. Elkjær; 2. udg. 1968), og 1971 en orientering i den nyere forskning, Romersk politik i oldtiden (3. opl. 1978). Beregnet for en større læserkreds er Homer og det homeriske Spørgsmaal, 1945 (ny udgave 1964: Homer. Blade af den nyere forsknings historie) der fortsættes i Det græske epos, 1978. Endvidere adskillige skolebøger, vigtigst er Romersk Poesi i Udvalg, 1938 (talrige senere optryk), Latinsk Læsebog for Gymnasiet (s.m. Karl Nielsen), 1939 (flere senere udg.). Dertil kommer en række oversættelser, bl.a. af Platon. Af almen karakter er Rom. Historie og hverdag, 1973, Fra mit livs rejse, 1976, Søren Kierkegaard og Borgerdydskolen, 1977. – Per Krarup var også i dagspressen en meget flittig anmelder og kommentator, især til spørgsmål vedrørende skolen, antikken og Italien.

- Sønnen Ole Krarup, født 17.3.1935 i Århus, blev efter studentereksamen 1953 cand.jur. 1959. S.å. ansattes han i indenrigsministeriet, for 1963 at blive ansat på Kbh.s univ. ved retsvidenskabeligt institut. 1969 blev han dr.jur. på en afhandling om Øvrighedsmyndighedens grænser og efterfulgte s.å. Alf Ross, hvis elev han var, som professor i retsvidenskab. Ole Krarup har med artikler i fag- og dagspressen om juridiske og politiske emner markeret sig stærkt på venstrefløjen i dansk politik. Endvidere har han procederet for domstolen, nævnes kan især forsvaret s.m. Carl Madsen i "Christianiasagen", udg. i bogen Christianiadommen med kommentarer, 1977.