Dansk Biografisk Leksikon

Thorkild Jensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Thorkild Jensen, Thorkild Jens Peter Heinrich Jensen,  4.6.1888-25.8.1947, skoledirektør. Født i Kbh. (Johs.), død på kommunehospitalet sst., begravet sst. (Ass.). J. voksede op på Nørrebro og bevarede hele livet en nær kontakt med dette miljø. Han gik på De forenede kirkeskoler, blev dimitteret fra Blågård seminarium 1909 og ansat ved Københavns skolevæsen fra 1910, fastansat fra 1914. J. blev skoleinspektør ved Havremarken skole 1929, viceskoledirektør 1932 og var fra 1933 til sin død skoledirektør i København.

J. blev kendt blandt Københavns lærere allerede 1917 da han krævede løn til fortsættelseskursernes lærere, også for de måneder hvor kurserne var lukkede pga. kulmangel. Han var formand for Københavns kommunelærerforening fra 1922–28, valgt på et tidspunkt hvor foreningen var splittet og svækket på lønspørgsmål. J., der var tilhænger af ligeløn med forsørgertillæg, gennemførte med stor dygtighed lønforhandlingerne og vandt pga. denne sejr og for sit solidariske forsvar af en uskyldig anklaget lærer den københavnske lærerstands hengivenhed.

J. blev skoledirektør på et tidspunkt hvor Kbh.s skolevæsen var inde i en udbygningsperiode, og han fortsatte med stor flid og administrativ dygtighed dette arbejde. I de samme år blev styrelsesforholdene – med tilsynsloven af 1933 – ændret, og en ny samarbejdspraksis med en folkevalgt skoledirektion, forældreråd, lærerråd og fælleslærerråd skulle etableres. J. havde til tider vanskeligheder med de folkevalgte. I Nordentoft-sagen, hvor J. krævede I. M. Nordentofts afgang, blev forholdet mellem ham og de socialdemokratiske repræsentanter så tilspidset, af J. meldte sig ud af partiet. J. havde været dette partis borgerrepræsentant fra 1929–33.

J. havde et konservativt skolesyn, som han til dels formulerede i Skoletanker, 1937. Han var desuden stærkt skeptisk over for tidens reformpædagogiske strømninger og gik derfor ind for at de frie klasser i Vanløse blev lukket i 1928, han fastholdt at legemlig revselse burde bevares i 1934, og hævdede i 1937 at seksualoplysning var hjemmets og ikke skolens opgave. J.s faste og til tider udprægede synspunkter og impulsive udtalelser udløste tit ret heftig debat.

Familie

Forældre: skomager Heinrich Georg Martin J. (1850–1925) og Marie Jensine Henriette Petersen (1853–1924). Gift 24.3.1910 på Frbg. (Marcusk.) med Olga Dorothea Christensen, født 30.3.1883 i Odder, død 31.1.1959 i Kbh., d. af blikkenslager Jens Peter C. (1837–1909) og Dorothea Jacobsen Hald (1843–1917).

Ikonografi

Relief af H. Luchow Nielsen på mindesten (Assistens kgd.). Gipsmaske. Foto.

Bibliografi

Interview i Gads da. mag. XXX, 1936 98–103. – Københavns kommuneskole, 1922 april; sst. 1933 juni; sst. 1947 aug. Folkeskolen, 1933 juni; sst. 1947 aug.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Blågård
(vist efter ejendommens blå skifertag), tidlig ...Artikel i Den Store Danske
Vanløse
bykvarter i det vestlige København. Før 1182 skæ ...Artikel i Den Store Danske
fælleslærerråd
sammenslutning af lærere ved en kommunes folkeskoler ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
CBuur
18/07/2011
ElN
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki