C.C. Møller (forstander)

C.C. Møller, Christen Christensen Møller, 4.2.1810-22.9.1890, skoleforstander. Født i Storvorde ved Ålborg, død på Flakkebjerg institut, begravet i Flakkebjerg. M. blev 1829 optaget på Snedsted seminarium efter at have fungeret et par år som hjælpelærer i Gudumlund og Bælum. I seminarietiden blev M., der selv kom fra et kristent hjem, stærkt påvirket både kristent og personligt af seminariets forstander G. P. Brammer med hvem han beholdt kontakten hele livet igennem. M. dimitteredes 1831 og blev derefter lærer ved Anders og Dorthea Stephansens skole for drenge og piger i Ålborg. Da Stephansen 1833 forlod skolen for at oprette et børnehjem for hjemløse børn i Fuirendal overtog M. pigeskolen. Ligesom Stephansen var M. og hans første hustru stærkt optaget af ønsket om at forbedre forholdene for vanskeligt stillede børn og unge. 1835 søgte M. på opfordring forstanderstillingen ved den nyoprettede opdragelsesanstalt til forbedring af "moralsk fordærvede" drenge og unge mænd på Flakkebjerg. Han tiltrådte denne stilling 1836 og beholdt den til sin død. I M.s tid udgik der i alt ca. 1400 drenge fra Flakkebjerg og filialen Landerupgård, oprettet 1867. Kårene i de første år på Flakkebjerg var meget fattige. Skolegangen blev koncentreret til vintermånederne sådan at drengene kunne hjælpe til med gårdens drift i sommerhalvåret. Med hjælp af drengene oparbejdede M. efterhånden gården i så god skik at den i flere retninger blev et mønsterbrug. Det praktiske arbejde i have, landbrug, værksteder og husholdning var et væsentligt led i opdragelsen. Mange drenge blev om sommeren anbragt i tjeneste hos folk i omegnen for også at opdrages "i folket". I de første 20 år var M. alene om undervisningen, hjulpet af sin hustru som forestod husholdningen. Det var M.s hovedtanke at opdragelsesanstalten skulle bygge på hjemmets idé og væsen. Hans kristne livssyn prægede arbejdet, men han var imod al tvang i den religiøse opdragelse. M. opnåede efterhånden stor anerkendelse for sit arbejde. 1846 fik instituttet statstilskud. 1861 fik M. og hans hustru ved lov ret til at oppebære pension fra statskassen. M. var en djærv, kraftig personlighed med sund dømmekraft og med meget lune. Han holdt meget af sine drenge, appellerede altid til deres æresfølelse, men kunne være hård i opdragelsen og sparede ikke på korporlig afstraffelse hvis han fandt dette fornødent. Sine opdragelsestanker udviklede M. i skriftet Om forladte Børns Opdragelse, 1847 der fik en af Pestalozziselskabet udsat pris. 1848 valgtes M. til den grundlovgivende rigsforsamling for Skælskørkredsen, Sorø amt som konservativ. Han opstillede ikke til de efterfølgende rigsdagsvalg. I 30 år var M. ved siden af sin opdragergerning landvæsenskommissær. – Justitsråd 1881.