Hans Olrik

Hans Olrik, Hans Thorvald Olrik,  12.7.1862-12.6.1924, skoleforstander, historiker. Født i Kbh. (Frbg.), død sst., begravet sst. (Vestre). O. blev student 1879 fra Metropolitanskolen og teologisk kandidat 1885. Fra kirkehistorien gik hans vej til studiet af Danmarks historie – under indflydelse af hjemmets interesse for gammel-nordisk åndsliv og tilskyndet af A. D. Jørgensens skrifter førtes han til den ældre danmarkshistorie. Han prøvede sig frem med Knud Lavards Liv og Gærning, 1888 og opnåede 1892 den filosofiske doktorgrad for 1. del af Konge og Præstestand i den danske Middelalder, en nøgtern og indtrængende studie ud fra kendskab til det udenlandske kildestof. For første gang er her gjort forsøg på at se den hjemlige udvikling i sammenhæng med den europæiske. 1895 fulgte 2. del, der førte fremstillingen op til 1241. Hertil sluttede sig oversætterarbejder som Viborgbispen Gunners Levned, 1892 og Danske Helgeners Levned, 1893-94 for Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse – af hvis styrelse O. i mange år var medlem. I 1890erne kom desuden en række afhandlinger. Under O.s omfattende praktiske virksomhed sagtnedes det litterære arbejde, men 1907-08 gav han i bind IV af Verdenskulturen skildringer af riddervæsen og kors-togskultur og af forholdet mellem stat og kirke i middelalderen (sidstnævnte genudgivet i udvidet form: Ridderliv og Korstogskultur, 1924). 1908 skrev O. bind III af Folkenes Historie (Norden i den ældre middelalder). 1908-09 udsendte han sit hovedværk Absalon I–11 der hvilede på mange års grundige studier – et tidsbillede holdt i meget lyse farver, med Absalons skikkelse dominerende i forgrunden. O. vil i denne bog, som er tilegnet de danske højskoler, løfte arven efter A. D. Jørgensen.

O. valgte undervisning fremfor en præstegerning. 1891 blev han medlem af kommissionen for skolelærereksamen, 1893 sendtes han af kultusministeriet til udlandet for at studere seminarier. Efter rejsen udkastede han en plan for oprettelsen af et højere statsseminarium. Planen blev lagt til side, idet man foretrak at bygge på de allerede bestående kursus, men 1895-96 blev O. udnævnt til forstander for disse kursus med den opgave at omordne og udvide dem til en fast institution til folkeskolelæreres og realskolelæreres videregående uddannelse. Under O.s ledelse fik Statens lærerhøjskole en frodig vækst med stigende elevtal, stærkt udvidet arbejdsområde og en ypperlig lærerstab, valgte uden hensyn til meninger og standpunkter. Grundlæggelsen og styret af Statens lærerhøjskole blev O.s betydeligste indsats, men hans administrative evner og alsidige interesser kom også til udfoldelse andetsteds. 1911-20 var han formand i Dansk historisk fællesforening. I forvejen var han efter Julius Langes død 1896 dansk redaktør af Nordisk tidskrift. Her tog han 1911 til genmæle mod Gustav Sundbårgs aforismer Det svenska folklynnet i en saglig og sindig artikel Svensk og dansk folkelynne, skrevet for at værne om det nordiske samarbejde. – Medlem af Danske selskab 1904. – Tit. professor 1894.