Gerda Müller, 19.2.1882-22.2.1974, skoleleder. Født i Kbh. (Matthæus), død på Mariaforbundet, begravet Skoven kgd. ved Jægerspris. Som den ældste af seks søskende voksede M. op i hjemmet i Prinsens palæ. Hun blev uddannet som faglærer og foretog studierejser til Tyskland, Sverige og England, især Oxford. Derefter underviste hun på Frk. Engelhards skole, senere Rysensteen gymnasium; hun oprettede 1914 Mariaforbundets praktisk-sociale kursus som hun ledede til 1968. Ved hendes død omfattede forbundet en husholdningsskole, en efterskole og en sygeplejeforskole på Frbg., samt efterskolen Baunehøj ved Jægerspris.

Barndomshjemmet havde en væsentlig indflydelse på M.s udvikling, ikke mindst kulturelt. Senere blev mødet med den kristne ungdomsbevægelse af gennemgribende betydning og blev fundamentet for hendes liv og virke, samtidig med at hun bevidst bevarede sin uafhængighed af kirkelige retninger. Sin fars historiske intersse tog hun ikke i arv, idet omsorg her og nu forbundet med fremsyn blev hendes særpræg. Allerede inden kvinder fik valgret havde hun et vågent blik for den omvæltning i deres liv og uddannelse frigørelsen ville medføre. Hun så for sig nogle kurser der kunne "slå bro mellem opgaven inden for de 4 vægge og ansvaret udadtil", som hun selv udtrykte det. Efter studieår i Oxford, hvor hun især interesserede sig for dygtiggørelse af sociale arbejdere, gik hun samtidig igang med udarbejdelsen af to undervisningsplaner: for Menighedsarbejderskolen (1915 i samarbejde med KFUK og Diakonissestiftelsen) og for Mariaforbundets praktisk-sociale kursus. Mariaforbundet der blev M.s livsværk startede småt den 4.1.1914 med fem elever i syv lånte lokaler. Ideen havde grokraft og 1921, da behovet for egne lokaler blev påtrængende, fandt M. på Kastanievej, Frbg., Det Wærnske instituts ledige hus (se Martha Wærn), senere udvidet med tilbygninger og tilkøb.

M.s personlighed og visioner prægede disse skolers indhold og rammer. Indretningen var hjemlig, sparsommelig og især let og lys. M. lagde uhyre vægt på at udvælge, vejlede og uddanne hver eneste medarbejder. Pædagogisk gennemførte hun fra begyndelsen ligeværdighed mellem praktiske og teoretiske fag, ligesom kontakten med samfundet uden for skolerne blev opretholdt gennem elevernes grundige praktikophold på sygehuse og sociale institutioner. Spændvidden i hendes personlighed var stor og modsætningsfyldt: leven i nuet-overblik, omsorg for den enkelte-hensyn til helheden, sparsommelighed i hverdagen-generøsitet når det gjaldt, kraftig styring-uddeling af ansvar, traditionnytænkning. – 1956 blev Mariaforbundets praktisk-sociale kursus godkendt som selvejende institution med fælles bestyrelse for alle skoler og med M. som formand indtil 1968. Disse mere demokratiske ledelsesformer morede hende næppe men det var ikke fra hende protesten kom da bestyrelsen 1972 vedtog også at optage unge mænd på skolerne. Fornyelse var her vigtigere end tradition, og de skoler hun satte i værk lever fortsat "ud fra hver tids behov og udfordring".

Familie

Forældre: sekretær for oldsagsafd. i Det kgl. nordiske old-skriftselskab, senere direktør ved Nationalmuseet Sophus M. (1846-1934) og Karen Linde (1862-1952). Ugift.

Udnævnelser

R1. 1964.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Mariaforbundet. Festskr. 1914-39, 1939. Elin Nordman: Vandring i usynligt rum, 1960. Mariaforbundet 1914-64, 1964. G. M. 1882-1974, udg. Mariaforbundet, 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig