Gerson Trier, Gerson Georg Trier, 23.4.1851-22.12.1918, sproglærer, socialistisk teoretiker. Født i Kbh. (Mos.), død sst., urne på Bispebjerg kgd. T. blev student 1869 fra det von Westenske institut og mag.art. i fransk 1876. En tid underviste han i sprog, men søgte derefter ind i praktisk erhvervsvirksomhed hvor han fik en foreløbig uddannelse på Krügers tapetfabrik samtidig med at han studerede kemi. 1879 rejste han til Frankrig hvor han i Paris fortsatte kemistudierne og fik ansættelse på en danskejet sukkerfabrik i Coulumniers. 1881 blev T. prokurist i et dansk handelshus i Paris og overtog 1883 ledelsen af dettes afdeling i London. Han forlod dette firma og var i en årrække agent for de Döckerske filttelte. I efteråret 1888 vendte han tilbage til Kbh. hvor han resten af livet ernærede sig som sproglærer. 1898 oprettede han sammen med andre lærere kursuset "Lykeion" som han var bestyrer for indtil det 1910 blev sluttet sammen med De forenede kursus. Derefter ledede han til sin død Det T.ske kursus for faglærerinder.

T.s betydeligste virke faldt dels som revolutionær socialist og dels som initiativtager til og aktiv medvirkende ved folke- og arbejderuddannelse. I London indledte han venskabelig og politisk forbindelse med en række af den internationale socialismes ledende skikkelser, bl.a. Fr. Engels og Ed. Bernstein. Gennem disse kontakter og skoling i socialistiske værker udviklede T. en revolutionær marxistisk opfattelse der prægede hans indsats resten af livet. Han oversatte Engels' Familjens, Privatejendommens og Statens Oprindelse (trykt i Socialistisk Bibliotek VII, 1888). Ved sin hjemkomst indmeldte han sig i socialdemokratiet og blev straks en flittig foredragsholder og debattør. Han tilsluttede sig en begyndende opposition mod partiets reformistiske politik, navnlig mod valgalliancen med venstre der medførte en svækkelse af partiets klassestandpunkt. T. tilførte oppositionen et marxistisk teoretisk grundlag. I april 1889 startede han sammen med den ligeledes fra udlandet hjemvendte Nikolaj Petersen Arbejderen. Socialistisk Ugeblad der udkom indtil 1893. I løbet af sommeren og efteråret 1889 skærpedes striden i partiet, bl.a. foranlediget af spørgsmålet om deltagelse i den internationale socialistkongres i Paris, hvor 2. Internationale blev grundlagt. I en kort periode var T. som suppleant medlem af partiets hovedbestyrelse, men i nov. s.å. blev han sammen med seks andre medlemmer af Arbejderens redaktionskomité ekskluderet af socialdemokratiet. Begrundelsen var brud på partiets enhed ved bladudgivelsen og ved dannelsen i okt. s.å. af Literær socialistisk forening. I januar 1890 dannede de ekskluderede det revolutionære socialistiske arbejderparti der trods en vis tilslutning fra radikale socialister og fagforeningsmedlemmer ikke fik større politisk betydning. Partiet opløstes efter nogle år. Under hele dette forløb korresponderede T. med Engels i London.

På socialdemokratiets kongres 1901 ophævedes eksklusionen og T. indvalgtes i partiets hovedbestyrelse. Her øvede han en stor indsats og fik gennem sin teoretisk marxistiske indsigt betydelig indflydelse på partiets venstrefløj. Han var en hyppigt anvendt foredragsholder i partiforeninger og diskussionsklubber og skrev et meget stort antal artikler i tidsskriftet Socialisten. Han var sammen med Gustav Bang hovedforfatter til de principielle dele af det partiprogram der diskuteredes på kongresserne 1906 og 1908, og som vedtoges endeligt 1913. T. var fortsat en skarp kritiker af partiets politiske linje, dets alliance med det radikale venstre og viljen til kompromis om grundloven af 1915, ligesom han bebrejdede fagbevægelsen dens moderation. Da Lenin i forbindelse med den internationale socialistkongres i 1910 var i København, knyttede T. forbindelse med ham og de korresponderede jævnligt i de følgende år. Om dette bidrog til at radikalisere T. er uvist, men under første verdenskrig afviste han borgfredspolitikken, og da et flertal på "natkongressen" 1916 tiltrådte forslaget om Th. Staunings indtræden i den radikale regering meldte T. sig ud af partiet, et skridt der indbragte ham en uforbeholden kompliment fra Lenin. T. var i sine sidste år svækket af sygdom og tog ikke del i dannelsen af nogen af de revolutionære organisationer der blev grundlagt i disse år. Allerede 1892 engagerede T. sig med Den ny arbejderskole i arbejderuddannelse. Inspireret af det engelske "University Extension" projekt tog han 1898 sammen med universitetslærere og fagforeningsrepræsentanter initiativ til stiftelse af Folkeuniversitetsforeningen i Kbh. og han var til sin død foreningens næstformand. 10 år senere blev han en drivende kraft i oprettelsen af Den socialdemokratiske arbejderskole (1910). Her underviste han i den historiske materialisme og socialismens historie. Han var en kundskabsrig og inciterende lærer og nød trods sine oppositionelle standpunkter stor respekt blandt arbejderne og i partiledelsen i kraft af sit flittige, personligt beskedne og hjælpsomme virke. Teoretisk var han præget af samtidens noget ortodokse marxisme der dog også blev isprængt antiautoritære og anarkistisk farvede træk.

Familie

Forældre: manufakturhandler, senere grosserer Ludvig Meyer T. (1815-84) og Cecilie Melchior (1819-90). Gift 20.11.1891 i Kbh. (b.v.) med senere musiklærer Christiane Hansine Theodora Hansen, kld. Walter, født 23.3.1870 i Tårnby, død 3.6.1950 i Vordingborg, plejed. af toldkontrollør, justitsråd Johan Adam Walter (1816-98) og Caroline Frederikke Knauff (1808-1903).

Ikonografi

Mal. af B. Wegmann ca. 1881. Silhouet (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Årbog for arbejderbevægelsens hist. III, 1973 109-41 (brevveksl, med Engels). – Socialdemokraten 13.11.1889 og 23.12.1918. C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets årh. II, 1904 474-82. Socialisten okt., nov. og dec. 1916. Hans Palbo sst. jan. 1919. Politiken 23.12.1918. Årsberetn. for folkeuniv.foren, i Kbh. 1918-19 4f. Carl Heinrich Petersen i Aktuelt 21.12.1968. Samme i Demokraten 23.12. s.å. Samme: Danske revolutionære, 1970 (3.udg. 1974) 57-94. Carl Thomsen: Lenins visit to Denmark, 1970. Den materialistiske historieopfattelse i Danm. før 1945, udg. Uffe Østergaard I, 1973 = Til arbejderbevægelsens hist. II 62-64. – Papirer i Arbejderbevægelsens bibl. og ark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig