I perioden 1973-2004 blev næsten alle 10 × 10 km UTM-kvadrater undersøgt for alle flagermusarter, men først i 2006 blev der gjort to fund (detektorregistreringer) af nordflagermus.

.

Hårspidserne på nordflagermusens ret langhårede pels er guldgule og glinsende. Det kan give hele flagermusen et næsten gyldent skær.

.

Nordflagermus, Der kendes to sikre og to usikre fund fra Danmark fra før 1920, alle fra Sjælland. Arten er ikke fundet en eneste gang i atlasperioden 1973-2004, men i juli 2006 hørtes den flyvende over Øresundsbroen, ca. 300 m fra den danske grænse, og i september 2006 blev den fundet jagende på det østlige Saltholm. Dette er det første, danske fund i ca. 100 år. Nordflagermus hedder på latin Eptesicus nilssonii; navngivet af Keyserling & Blasius, 1839.

Da arten er meget almindelig i Skåne, kan det undre, at der ikke er fundet nordflagermus på Sjælland eller Amager. Øresundsbroen giver måske nye spredningsmuligheder fra Skåne.

Kortlægning i atlasperioden 1973-2004

Med detektorer kendes nordflagermusen let på skrigenes form og frekvens (ca. 30 kHz), og på rytmen (Ahlén & Baagøe 1999).

Opholdsstederne er næsten udelukkende i huse. I Skåne registreres den hyppigt af husejere.

På en skala “umulig/svær/mellem/let” karakteriseres nordflagermusen som “let” at registrere med både detektor- og eksemplarmetoden.

Forekomst i atlasperioden

I de i alt 9.075 fundne flagermuslokaliteter med sikker artsbestemmelse (6.239 detektorlokaliteter og 2.836 eksemplarlokaliteter) blev nordflagermusen ikke registreret en eneste gang i den egentlige atlasperiode 1973-2004.

Da arten nemt findes med begge metoder, tydede dette på, at den ikke har været i Danmark i denne periode, i hvert fald ikke i alle de kvadrater, som blev gennemlyttet. Ved en speciel lytning fra båd den 3. juli 2006 blev der hørt en enkelt nordflagermus flyvende ved Øresundsbroen midt ude i Øresund, ca. 300 meter fra den danske grænse (Ahlén & Baagøe obs.). Desuden er der fra bil hørt enten sydflagermus eller nordflagermus flyvende over lamperne på Øresundsbroen, men det var umuligt at standse for at få en sikker artsbestemmelse.

Et besøg den 12. september 2006 på Saltholm, hvor der ikke tidligere er lyttet efter flagermus, gav det første fund af nordflagermus på dansk grund i omkring hundrede år. Ved en lille lund på Saltholms østkyst hørte og så forfatteren en enkelt nordflagermus jagende over den flade, kvæggræssede “slette”. Et par steder i nærheden hørtes også nordflagermus, så der kan have været mere end ét individ i området. Saltholms sydkyst ligger kun omkring en kilometer nord for Øresundsbroen.

Den totale mangel på fund i det øvrige Danmark er interessant, fordi nordflagermusen forekommer talstærkt lige på den anden side af Øresund, og der synes at være masser af egnede jagthabitater i Danmark. Nordflagermusen er Sveriges almindeligste flagermusart, og bestanden synes oven i købet at være i vækst (Ahlén 2004a). Arter, der er svagere flyvere, krydser jævnligt større, åbne vandområder end Øresund, og nordflagermusen findes på Øland, Gotland og Ålandsøerne (Ahlén 1983, 1994, 1997b, 1998, 2004a; Rydell 1999), hvortil den formodentlig er kommet flyvende. Nordflagermusen er ganske vist en stationær art, der sjældent flytter ret langt (Rydell 1993), men nye svenske undersøgelser (Ahlén pers. oplysn.) viser, at den kan jage langt til havs over Østersøen.

Det kan naturligvis aldrig udelukkes, at enkelte individer eller meget små grupper kan være overset lokalt, men det kan undre, at denne art, der er nem at registrere, ikke er fundet på fx Amager eller Sjælland.

Nordflagermusen er en af de arter, der har specialiseret sig i at jage insekter ved moderne vejlamper (Rydell 1991, 1992b, 1993; Rydell & Baagøe 1996a, b). Den følger gerne lineære elementer i landskabet. Måske giver Øresundsbroen og dens vejbelysning bedre spredningsmuligheder for nordflagermusen.

Forkomst før atlasperioden

Der er to veldokumenterede, danske fund og to usikre, alle før 1920. Ingen fund efter 1920.

Tauber (1878) nævner:.....tre stykker tagne i og ved Kjøbenhavn.” Winge (1899) omtaler en i Zoologisk Museums samlinger mærket “Sjælland”, der stammer fra Eschrichts samling (Zootomisk Psysiologiske Museum). Eksemplaret findes stadig på Zoologisk Museum og er muligvis et af “Taubers” eksemplarer. Ryberg (1947) siger om de tre eksemplarer, at “lokalitetsangivelsen senere er blevet anset for usikker”. Zoologisk Museums journaler omfatter fire eksemplarer, der er (eller kan være) fra Danmark: En hun med etiketten “Sjælland” indgik i samlingerne i 1865 fra Eschrichts samling. Det er den, Winge nævner i 1899. To eksemplarer er uden lokalitetsangivelse, og vi kan ikke være sikre på, at de er danske. Den ene er indsamlet i 1843. Den anden er fra 22. juni 1868 fra Eschrichts samling og blev videregivet til museet i Genua i 1906, dvs. at Winge må have set dem begge uden at nævne dem som danske. Han omtaler kun ét eksemplar. Et fjerde eksemplar modtog Zoologisk Museum fra samlingerne på Landbohøjskolen i 1968 med etiketten “Før 1920, Vimmelskaftet, København.”

Udbredelse

Nordflagermus.

.

Nordflagermusen er udbredt i Central- og Nordeuropa og er den eneste art, der når Polarcirklen. Den mangler i Sydeuropa og i det meste af det vestligste Europa. I Centraleuropa findes den især i bjergegne. Østpå til Japan (Rydell 1999).

Biologi

I Sverige findes nordflagermusen i en lang række habitater. Den er en af de få arter, der kan trives i nåleskovsbæltets fyrre-, gran- og birkeskov, også langt mod nord (de Jong & Ahlén 1991, de Jong 1994, Rydell 1992a). Sydpå, i Skåne, er bestandene større (Rydell 1993) og jager nok så hyppigt i habitater, der minder om sydflagermusens, dvs. langs skovkanter, ved enkeltstående træer, over parcelhushaver o.l. (Ahlén 2004a). Især sidst på sommeren og om efteråret jager nordflagermusen i stort tal ved moderne vejlamper og udnytter de store insektmængder, der tiltrækkes af deres lys.

Forvaltning, trusler og status

Nordflagermusen er anført på IUCN's internationale Rødliste version 2.3 (1994) i kategorien LR/lc (lower risk/least concern) (IUCN 2004) og er desuden omfattet af diverse internationale og nationale love og direktiver (se oversigten i afsnittet Forvaltningen af danske pattedyr).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig