I de i alt 9.075 fundne flagermuslokaliteter med sikker artsbestemmelse (6.239 detektorlokaliteter og 2.836 eksemplarlokaliteter) blev nordflagermusen ikke registreret en eneste gang i den egentlige atlasperiode 1973-2004.
Da arten nemt findes med begge metoder, tydede dette på, at den ikke har været i Danmark i denne periode, i hvert fald ikke i alle de kvadrater, som blev gennemlyttet. Ved en speciel lytning fra båd den 3. juli 2006 blev der hørt en enkelt nordflagermus flyvende ved Øresundsbroen midt ude i Øresund, ca. 300 meter fra den danske grænse (Ahlén & Baagøe obs.). Desuden er der fra bil hørt enten sydflagermus eller nordflagermus flyvende over lamperne på Øresundsbroen, men det var umuligt at standse for at få en sikker artsbestemmelse.
Et besøg den 12. september 2006 på Saltholm, hvor der ikke tidligere er lyttet efter flagermus, gav det første fund af nordflagermus på dansk grund i omkring hundrede år. Ved en lille lund på Saltholms østkyst hørte og så forfatteren en enkelt nordflagermus jagende over den flade, kvæggræssede “slette”. Et par steder i nærheden hørtes også nordflagermus, så der kan have været mere end ét individ i området. Saltholms sydkyst ligger kun omkring en kilometer nord for Øresundsbroen.
Den totale mangel på fund i det øvrige Danmark er interessant, fordi nordflagermusen forekommer talstærkt lige på den anden side af Øresund, og der synes at være masser af egnede jagthabitater i Danmark. Nordflagermusen er Sveriges almindeligste flagermusart, og bestanden synes oven i købet at være i vækst (Ahlén 2004a). Arter, der er svagere flyvere, krydser jævnligt større, åbne vandområder end Øresund, og nordflagermusen findes på Øland, Gotland og Ålandsøerne (Ahlén 1983, 1994, 1997b, 1998, 2004a; Rydell 1999), hvortil den formodentlig er kommet flyvende. Nordflagermusen er ganske vist en stationær art, der sjældent flytter ret langt (Rydell 1993), men nye svenske undersøgelser (Ahlén pers. oplysn.) viser, at den kan jage langt til havs over Østersøen.
Det kan naturligvis aldrig udelukkes, at enkelte individer eller meget små grupper kan være overset lokalt, men det kan undre, at denne art, der er nem at registrere, ikke er fundet på fx Amager eller Sjælland.
Nordflagermusen er en af de arter, der har specialiseret sig i at jage insekter ved moderne vejlamper (Rydell 1991, 1992b, 1993; Rydell & Baagøe 1996a, b). Den følger gerne lineære elementer i landskabet. Måske giver Øresundsbroen og dens vejbelysning bedre spredningsmuligheder for nordflagermusen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.