• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pukkelhval

Oprindelig forfatter CCKi

Pukkelhval.

Pukkelhvalen er en storhval, hvis bestande i Nordatlanten i dag har genvundet tidligere perioders størrelse. Den opsøger ofte kystnære havområder og er i atlasperioden observeret tre gange i indre danske farvande: 1995, 2002 og 2004. Ellers er pukkelhvalen sidst fundet i Danmark i 1905. Pukkelhval hedder på latin Megaptera novaeangliae; navngivet af Borowski, 1781.

Artiklen Pukkelhval er skrevet af
Carl Christian Kinze.

Kortlægning i atlasperioden 1984-2004

Oplysningerne om artens forekomst stammer fra indberetninger om strandede og observerede hvaler til Fiskeri- og Søfartsmuseet og Zoologisk Museum i årene 1984-2004, i årene 2000-2003 til det fælles projekt Fokus på Hvaler i Danmark.

Forekomst i atlasperioden

Pukkelhvalen er i atlasperioden observeret tre gange: ud for Århus Havn i 1995, i Frederikshavns Havn i 2002 og i Sønderborg Havn og ud for Høruphav i februar 2004.

 Forekomst af pukkelhval i Danmark 1984-2004 i 10 × 10 km UTM-kvadrater, baseret på observationer.

Forekomst af pukkelhval i Danmark 1984-2004 i 10 × 10 km UTM-kvadrater, baseret på observationer.

I 2003 blev der fundet en pukkelhvalunge nær Lübeck ved den tyske Østersøkyst, dvs. at der tre år i træk er konstateret pukkelhvaler syd om Skagen. Herudover har der været observationer både i Oslo-fjorden og i den sydlige del af Nordsøen, hvilket tyder på en generel øgning af pukkelhvalbestanden i Nordøstatlanten.

Forekomst før atlasperioden

I 1806 blev en død pukkelhval fundet drivende nord for Bornholm (Tomelin 1957), og i 1905 strandede en ung hun ved Lønstrup i Vendsyssel (Kinze 1995).

Desuden kendes der til adskillige dødfund og observationer fra den indre del af Østersøen i perioden fra 1620 til 1979. Disse dyr har nødvendigvis måttet svømme igennem danske farvande (Japha 1909; Schulze 1991).

Udbredelse

Pukkelhvaler kan forventes både i oceaniske vande og langs kyster. De kan problemfrit færdes i komplicerede kystvande, endda i flodmundinger og floders nedre løb.

 Pukkelhval i kraftspring.

Pukkelhval i kraftspring.

Pukkelhvaler forekommer i hele Nordatlanten, men på forskellige tidspunkter. Om sommeren opholder de sig i fourageringsområder ved New England, Grønland, Island og ud for Nordnorges kyst, mens de om vinteren opholder sig i yngleområderne ved Haiti og Puerto Rico. Et tidligere yngleområde fandtes ved Cap Verde-øerne. Yngre, ikke-kønsmodne individer kan blive tilbage i fourageringsområderne.

I Nordøstatlanten er der rapporteret pukkelhvaler i Hvidehavet og ned langs norskekysten.

Biologi

Pukkelhvalen vandrer frem og tilbage mellem fourageringsområder i kolde havområder og varme tropiske havområder, hvor fødsler og parringer foregår. Yngre individer på op til 8-9 meters længde tager ikke med på turen og bliver i de nordligere farvande, hvor de bl.a. søger ind i de indre danske farvande. Deres forekomst har vist sig at hænge nøje sammen med forekomsten af store mængder sild og brisling, der er blandt pukkelhvalens foretrukne føde.

Pukkelhvalen er en ret langsom art. Den svømmer normalt kun med en hastighed på 8 km/t i overfladen. Den kan være neddykket i 3-7 minutter og kan dykke ned til flere hundrede meters dybde. Før dybe dyk krummes haleroden, og halefinnen kommer til syne.

Pukkelhvaler har udviklet flere spektakulære fourageringsmetoder. Mest kendt er det såkaldte boblenet, hvor hvalen under opstigningen til overfladen drejer om sin egen kropsakse og udsender luftbobler. Herved spærres fiskestimerne inde. En anden metode er hurtige udfald (lunge feeding) mod fiskestimer, der fx i en havn eller i bunden af en fjord er trængt op i en krog.

Hannerne har udviklet en kompliceret sang. De synger for at tiltrække hunnerne og for at skræmme rivaler væk. Alle Nordatlantens pukkelhvalhanner synger den samme sang. I sangen indgår temaer, der ændres en lille smule fra år til år. Pukkelhvaler producerer også andre lyde. Det har vist sig, at en anden type sang forekommer uden for ynglesæsonen.

Under parringen kan hannerne slå kraftige slag med halen eller med lufferne. Nogle gange kan de springe helt ud af vandet i kraftspring. En enkelt pukkelhval foretog et rekordantal på 60 kraftspring i træk.

Pukkelhvalen blæser 4-10 gange med intervaller på 20-30 sekunder, før den dykker i 3-7 minutter. Dens blåst ser buskagtig ud og er op til 3 m høj.

Pukkelhvaler bliver kønsmodne i en alder af 4-6 år. Hannerne er da 11,5 m, hunnerne 12 m. De får en unge hvert andet eller tredje år. Parringer og fødsler finder sted i lavvandede, veldefinerede yngleområder ud for Puerto Rico og Haiti. Drægtigheden varer 15 måneder og efterfølges af diegivning i ca 1 år.

Føden består af fisk, stimeblæksprutter og lyskrebs.

Forvaltning, trusler og status

Pukkelhvalen er blevet hyppigere i Nordatlanten i de senere år, så yderligere pukkelhvalbesøg i Danmark må forventes. Arten sorterer ikke under Småhvalsaftalen (ASCOBANS), men er omfattet af Beredskabsplanen vedrørende Havpattedyr og Havfugle (Jepsen 1997) og hermed følgende forsknings- og forvaltningsmæssige forpligtelser. Dette bør udmøntes i sikringen af alle relevante data fra strandede og dødfundne dyr for herved at bidrage til regionale og internationale forsknings- og forvaltningstiltag.

Teksten indgår i Dansk Pattedyratlas. I bogen beskrives 88 arter i Danmark; ca. 400 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk