Almindelig delfin

Udbredelseskortet er tegnet på grundlag af indberettede strandinger og observationer til Zoologisk Museum og Fiskeri- og Søfartsmuseet.

I atlasperioden er arten fundet strandet seks gange og observeret adskillige hundrede gange, fortrinsvis i de indre danske farvande og hyppigst i årene 1996-2003. Delfinerne blev observeret i både Kattegat, Lillebælt, Øresund og helt inde ved Bornholm. En hyppigere forekomst af almindelig delfin i de indre danske farvande kaldes en delfinperiode. Man har forsøgt at forklare fænomenet ved en øget indstrømning af varmere atlantisk vand til Østersøen (Kinze 2001b).

I Nordsøen og Skagerrak er arten i samme periode kun konstateret relativt få gange, hvilket sandsynligvis skyldes en mindre intensiv observationsindsats. I 1990'erne blev der set delfiner flere steder i Kattegat og de indre danske farvande, mens der ikke blev fundet omkomne dyr. Derimod blev der i årene 2000-2003 konstateret både levende og døde delfiner i de indre danske farvande. Seks dyr strandede i denne periode: 2 i Vejle Fjord i hhv. 2001 og 2003, 2 i Roskilde Fjord i hhv. 2002 og 2003 og en ved Århus i 2003. Ydermere strandede der i 2003 et dyr mellem Mandø og fastlandet i Vadehavet (Jensen et al. 2004).

I danske farvande har almindelig delfin optrådt adskillige gange, men ikke regelmæssigt. Allerede i værker fra slutningen af 1700-tallet angives Delphinus delphis fra danske farvande. Dog var dette videnskabelige navn dengang en “paraplybetegnelse” for flere delfinarter, og da der ikke er bevaret kranier eller tegninger af disse dyr, kan det ikke med sikkerhed afgøres, om det drejede sig om almindelig delfin eller en anden delfinart.

Det første verificerede fund af arten blev gjort i 1865 ved Glatved Strand nær Grenaa (Reinhardt 1866). Efter dette fund dukker arten øjensynlig først op igen i 1937 ved Blåvands Huk, men det er givet, at adskillige fund aldrig blev indrapporteret.

I de indre danske farvande var der i årene 1939-52 både fund og observationer i Als Sund, Mariager Fjord, ved Djurslands nordkyst og i Øresund. I 1939 strandede og observeredes adskillige almindelige delfiner i de indre danske farvande (Degerbøl 1939b; Helms 1939) og ligeledes i årene 1941, 1945 og 1949 (angivet som hvidskævinger i Bræstrup 1949) samt i 1952. Der forekom en mindre delfinperiode i årene 1978-82 med en enkelt stranding og flere observationer (Kinze 1995).

Flere tidligere danske fund tilskrevet almindelig delfin har vist sig at tilhøre helt andre arter. Et fund angivet som almindelig delfin fra Vejby syd for Agger i 1967 er blevet identificeret som almindelig næbhval, og et fund fra Sæby i 1955 er blevet flyttet til kategorien “sandsynlig hvidnæse”.

Almindelig delfin findes vidt udbredt i tropiske, subtropiske og varmt-tempererede havområder. I Europa omfatter den normale udbredelse Biscayen og Det Irske Hav og når også Skotlands nordspids (Reid, Evans & Northridge 2003). Almindelig delfin er øjensynlig ikke så almindelig i Middelhavet, mens en isoleret underart, D. delphis ponticus, lever i Sortehavet.

Almindelig delfin er en økologisk pendant til hvidnæsen, som den i Europa synes at afløse længere mod syd og sydvest, dvs. i Det Irske og Det Keltiske Hav, Kanalen og Biscayen.

De danske dyrs herkomst kendes ikke, men de er antagelig kommet hertil fra det nordlige Skotland. Der har været tale om mindre flokke på op til seks dyr.

De seks dødfundne almindelige delfiner i atlasperioden udviste en overvægt af hanner, der var kønsmodne eller i kønsmodning, mens hunnerne endnu ikke var kønsmodne.

Almindelig delfin tåler ikke is, men kan i milde år åbenbart overvintre og endda forplante sig i vore farvande og i den indre del af Østersøen (Jensen & Kinze 2005). En hun fra 1949 var således drægtig med et fuldbårent foster i maj måned.

Almindelig delfin hører til det sydlige subtropisk-tempererede og atlantiske islæt i den danske hvalfauna. Arten har sandsynligvis permanent en lille baggrundsforekomst i danske farvande med periodiske forekomster i større antal i forbindelse med øget indstrømning af atlantisk vand til Østersøen.

Danmark har ved undertegnelsen af Småhvalsaftalen (ASCOBANS) forpligtet sig til såvel forsknings- som forvaltningsmæssige aktiviteter, der er udspecificeret i Beredskabsplanen vedrørende Havpattedyr og Havfugle (Jepsen 1997). Hvad almindelig delfin angår, bør denne forpligtelse udmøntes i sikringen af alle relevante oplysninger fra strandede og dødfundne dyr for herved at bidrage til regionale og internationale forsknings- og forvaltningstiltag.