Nordkaper

Arten er ikke fundet i atlasperioden.

Arten er fundet en enkelt gang i danske farvande, Andkjær Vig i Vejle Fjord den 6. september 1838 (Kinze 2005). Fundet er først blevet verificeret i 2004 på grundlag af detaljerede beskrivelser i datidens lokale aviser.

Hvaleksperter i København ville gerne have indsamlet dyret eller dele af det, men kom desværre for sent.

Strandinger af nordkaper er sjældne i hele Nordsø- og Østersøområdet. Et dyr strandede nord for Stockholm i 1489. Herudover er der to mulige danske fund fra 1697 og 1725, hhv. fra Gråsten og Amager Strand.

I perioden 1906-23 kunne der endnu nedlægges 94 nordkapere ved Skotland, mens arten nu er helt udryddet i Nordøstatlanten. Der er imidlertid i de senere år atter observeret enkelte dyr i Det Irske Hav og ved Norges kyst.

Nordkaperens bestande i Nordvestatlanten er også stærkt decimerede, men der findes endnu en population på flere hundrede dyr ved den amerikanske østkyst.

Nordkaperen er en langsom hval, der ofte kommer tæt på kysterne, og som derfor var forholdsvis nem at nedlægge. På grund af sit tykke spæklag flyder den i overfladen og kunne ret nemt bugseres rundt i vandet.

Nordkaperen er den mest sjældne hval i danske farvande målt efter antal fund (1) og år siden sidste fund (173 år). Den sorterer ikke under Småhvalsaftalen (ASCOBANS), men er alligevel omfattet af Beredskabsplanen vedrørende Havpattedyr og Havfugle (Jepsen 1997) og hermed følgende forsknings- og forvaltningsmæssige forpligtelser. Hvad eventuelle nye nordkaperfund angår, bør denne forpligtelse udmøntes i sikringen af alle relevante data på strandede og dødfundne dyr for herved at bidrage til regionale og internationale forsknings- og forvaltningstiltag.