Unge vildsvin går ofte i mindre flokke. Om efteråret søger de gerne efter nedfaldne agern og bog.

.

Vildsvin sover helst i et opskrabet leje foret med kviste og tørre plantedele, en såkaldt kedel. Soen føder gerne sine grise i en særlig omhyggeligt foret kedel på sydsiden af et stort træ.

.

Vildsvineso med fire små grise, der i solskinsvejr kan forlade kedlen, når de er nogle få dage gamle.

.

Forekomst af vildsvin i Danmark 1990-2006 i 10 × 10 km UTM-kvadrater og i dyrehaver/hegninger.

.

Vildsvin.

.

Vildsvin, Vildsvinet var oprindeligt vidt udbredt i Danmark. Fra 1500-årene reduceredes antallet på grund af forfølgelse og hårde vintre. Det sidste vildsvin blev skudt i Jylland i 1801. Vildsvin hedder på latin Sus scrofa; navngivet af Linnaeus, 1758.

Fra 1863 til 1949 var der udsatte vildsvin i Ravnholt Dyrehave på Fyn. Siden 1926 har der været ca. 150 vildsvin i den store, hegnede Tofte Skov og Mose, og siden 1963 har der været vildsvin under hegn i Stubberkloster Skov. Tillige er mindre hegn etableret inden for de sidste 3-4 årtier. Fra disse hegninger undslipper vildsvin af og til, ligesom dyr fra den tyske bestand strejfer op i Sønderjylland. Hidtil er vildsvin på friland blevet udryddet, fordi danske svinebønder hårdnakket har sat sig imod vilde bestande.

En omfattende risikovurdering fra 2005 formindsker de veterinære og økonomiske argumenter imod at genindføre vildsvin i Danmark.

Kortlægning i atlasperioden 1990-2006

I atlasperioden er indsamlet oplysninger om alle skudte og iagttagne vildsvin, ligesom kilder om ældre dyrehaver og større hegninger har været anvendt.

Forekomst i atlasperioden

Atlasundersøgelsen har bekræftet, at vildsvin dels forekommer i de ældre, store indhegninger i Tofte Skov og Mose samt i en del andre hegninger af varierende størrelse. Fra disse hegninger og fra små lokale vildsvinehold undviger enkelte dyr af og til og strejfer omkring i omegnen, indtil de bliver nedlagt. Tilsvarende kommer enkelte strejfere fra Tyskland til landet.

Forekomst før atlasperioden

Vildsvinet kom til Danmark midt i Præboreal for ca. 11.000 år siden, og arten var et vidt udbredt og værdsat jagtdyr i stenalderen og senere perioder (Aaris-Sørensen 1998 og fig. 2, i afsnittet Fra istid til nutid). I løbet af 1500-årene reducerede kombinationen af flere hårde vintre og jagt vildsvinebestanden så meget, at kongen befalede at importere vildsvin fra Tyskland til bl.a. Jylland. Dyrene formerede sig, men bestanden reduceredes atter, og i 1801 blev det sidste dyr skudt ved Silkeborg (Weismann 1931).

Bestanden i den indhegnede Tofte Skov og Mose (4.000 ha) baserer sig på 4 nordtyske vildsvin. Der er ikke tilført yderligere dyr siden 1926. Efter at bestanden i begyndelsen af 1930'erne og i 1990'erne var oppe på ca. 400 dyr, har man nu i en årrække holdt forårsbestanden nede på ca. 150 dyr, der, siden de veterinære undersøgelser begyndte i 1950'erne, altid har været sunde og raske.

Udbredelse

De gamle vildorner går ofte alene og kommer over større arealer end søerne.

.

Arten er i vore dage udbredt over store dele af Europa med undtagelse af De Britiske Øer, Norge samt størstedelen af Sverige og Finland (Spitz 1999). Desuden forekommer vildsvin i Nordafrika og til og med Mellemasien. Vildsvinet er genindført i næsten alle de europæiske lande, hvor det var blevet udryddet.

Biologi

Vildsvinenes fouragering under græstørven eller humuslaget medfører bedre spiringsbetingelser for flere af skovens træer. Desuden er den blottede jord voksested for en række, især enårige, urter, der ellers vanskeligt kunne trives i skoven.

.

Vildsvinet er fleksibelt i valget af levested, men arten trives særlig godt i fugtige løvskove, hvor der er frugtbærende eg og bøg, kombineret med krat og ørnebregner, gerne i tilknytning til staudevegetation eller rørskov. Arten trives tillige bedst med partier med åbent vand, hvor dyrene jævnligt kan søle sig i en blanding af vand og mudder.

Vildsvin er mest aktive i skumring og dæmring samt om natten, men kan i fredfyldte områder også ses om dagen.

Føden er en alsidig blanding af vegetabilske og animalske elementer. Frugterne af eg og bøg kan være en vigtig føde om efteråret og til langt hen på vinteren. Agern ædes først på sæsonen og foretrækkes frem for bog. Efter gode oldenår får søerne flere og stærkere grise end gennemsnitligt (Oloff 1951). Også rødder og blade af fx vejbred, mælkebøtte og anemone er eftertragtet føde. Tilsvarende gælder de næringsholdige rødder af tagrør. I den animalske ernæring indgår regnorme, insektlarver, mus, snegle o.l. Ådsler ædes også.

Brunstperioden ligger omkring midvinter, og efter en 4 måneders drægtighedsperiode fødes grisene i april-maj i en såkaldt kedel. Et par uger gamle begynder de længdestribede smågrise at indtage planteføde sideløbende med moderens mælk, som de efter en 3-4 måneder kan klare sig uden. Her i landet ses ofte kuld på 5-6 grise, hvoraf omkring 3 normalt overlever til efteråret.

I en sydøstsvensk bestand blev der konstateret gennemsnitlige spredninger på ca. 5 km for unge søer og ca. 17 km for unge orner (Lemel 1999).

Forvaltning, trusler og status

Vildsvin lever i lukkede dyrehaver og mindre hegninger, hvor bestanden holdes på et stabilt niveau. Det årlige danske jagtudbytte i dyrehaverne er formentlig ca. 200 dyr.

Efter mere end hundrede års kostbart forædlingsarbejde med tamsvinet er det interessant, at vildsvin som rene produktionsdyr i mindre hegninger i disse år udgør en voksende og lukrativ niche, der imødekommer en stigende efterspørgsel fra gourmetrestauranter o.l.

Blandt vildsvinets naturlige prædatorer i Europa er ulv, los og bjørn, mens ræv sjældent har større betydning. I Danmark og nordligere dele af vildsvinets udbredelse kan snelag eller lang tids barfrost uden større oldenfald decimere bestandene, hvis der ikke fodres med majs eller lignende.

Fra Tofte Skov og Mose vides, at kongeørn undertiden tager mindre grise. Fra Tyskland (Hennig 1981) er det desuden kendt, at stor hornugle kan tage smågrise.

Vildsvin regnes i dele af udbredelsesområdet som et skadedyr på grund af dyrenes fouragering i landbrugsafgrøder. Her æder vilsvin fx majs, havre og rug samt kartofler og gulerødder. I Polen antages det, at skaderne normalt kan opvejes af jagtlejeindtægterne.

Bekæmpelsen af vildsvin, der undslipper fra dyrehaver, har også i de seneste år været hårdhændet og effektiv. Skov- og Naturstyrelsen har således i Lille Vildmose givet tilladelse til både natjagt fra bil og brug af lokkefoder og kunstigt lys.

Diskussionen om, hvorvidt Danmark – som et af de sidste lande i Europa – skal genindføre vildsvinet, har fået fornyet aktualitet, efter at den nordslesvigske bestand har bredt sig tæt op mod den danske grænse. Ønsket om fortsat bekæmpelse begrundes især med risikoen for, at vildsvin skal sprede svinepest til besætninger af tamsvin på friland. En rapport fra den såkaldte “Wildrisk Group” (Alban et al. 2005) beskriver dog, at fritlevende vildsvin i Danmark kun vil øge risikoen for svinepest ubetydeligt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig