Medicin, matematik og astronomi - Henrik Harpestreng og Peder Nattergal, 1100- og 1200-tallet bød også på betydelige landvindinger inden for studiet af medicin og astronomi. På begge felter var der et antikt græskromersk grundlag at trække på – som dog kun var meget fragmentarisk kendt i det latinske Europa. Til gengæld blev tekstgrundlaget for begge felter udvidet fra 1000-tallet og frem gennem oversættelser af arabisk videnskabelig litteratur (som for sin del også undertiden trak på antikke skrifter). Det er lykkedes den videnskabshistoriske forskning at identificere en dygtig dansker inden for hvert af de to felter.

Den ene er Henrik Harpestreng, som var kannik i Roskilde og døde i 1244. Han var formentlig også livlæge for Erik Plovpenning. Harpestreng må have studeret i udlandet, måske i Frankrig eller ved tidens berømteste lægeskole i Salerno i Syditalien. Han vides at have skrevet flere traktater på latin, herunder den overleverede urtebog, Liber herbarum. Dertil oversatte og samlede han også traktater fra 1000-tallet til en Urtebog på dansk. I disse bøger tog han udgangspunkt i den fremherskende lære om balancen mellem de fire kropsvæsker, den gule og sorte galde, slim og blod. Disse korresponderer med de fire elementer, ild, jord, vand og luft og med de fire grundlæggende menneskelige temperamenter, kolerisk, melankolsk, flegmatisk og sangvinsk. Sygdomme opstår, når der kommer ubalance i kropsvæskerne (i forhold til den konkrete person og hans/hendes temperament), og det er lægens opgave at genskabe balancen ved hjælp af medicin (urter) eller andre lægelige indgreb.

Den anden, Peder Nattergal (Petrus Philomena), havde også tilknytning til Roskilde Domkirke som kannik og var aktiv helt mod slutningen af århundredet, i 1290'erne. Herfra kender man tre værker af ham, formentlig alle skrevet i Paris. Det ene er en traktat om et instrument, der bruges til at beregne måne- og solformørkelser, det andet en astronomisk kalender, og det tredje en kommentar til tidens mest populære regnebog, Johannes af Sacroboscos Algorismus (fra omkring 1230). Dette værk blev en grundbog i regning med arabiske tal – et forholdsvis nyt fænomen i Vesteuropa. I løbet af 1200-tallet erobrede de såkaldt nye tal de fleste funktioner, romertallene havde haft, ikke mindst var de nyttige i de mere komplicerede astronomiske beregninger, man foretog på universiteterne, og i den voksende købmandsstands bogholderier. Peder Nattergal giver udførlige forklaringer på, hvordan man praktisk bruger regnearterne med arabertallene, herunder uddragelse af kvadrat- og kubikrødder. Hans astronomiske kalender blev brugt meget i universitetsverdenen.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Medicin, matematik og astronomi - Henrik Harpestreng og Peder Nattergal.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig