Svenskeren Johan Roselius udførte et portrætmaleri af baron Holberg, sandsynligvis mellem 1747 og 1752, men det brændte 1813. To malede kopier har overlevet, dels en på det genopførte Sorø Akademi, dels den her afbildede fra Frederiksborgmuseet, tilskrevet C.A. Lorentzen.

.

Ludvig Holberg (1684-1754) blev født i Bergen, på den tid en driftig søfarts- og handelsstad med mangfoldige kontakter til omverdenen. Selv kom han fra en familie med en vid horisont. Faderen havde en usædvanlig karriere bag sig. Kommet af bondeæt trådte han ind i hæren, hvor han avancerede til oberstløjtnant; en stormkarriere, som enevælden havde gjort muligt. Moderen kom fra en embedsslægt af præster og bisper.

Opvæksten i familien blev imidlertid ikke langvarig. Faderen døde inden Ludvig var 1 1/2 år, så han har ikke kendt sin far, men hægede livet igennem stolt om hans minde. Moderen døde, da Ludvig var 10 år, og dermed opløstes familien, og børneflokken på seks (seks andre børn var døde tidligt) „måtte som vilde fugle hver tage sin vej blandt fremmede“, som søsteren har formuleret det. For Ludvig medførte det nogle år i skiftende plejefamilier, inden han i 1702 blev sendt til København for at tage studentereksamen. Opholdet blev kort; økonomisk afhængig, som han var, måtte han rejse hjem for at tjene til studierne som huslærer og hjælpepræst.

Dette kapitel i hans liv blev et intermezzo. Den unge Holberg afskyede disse embeder, som blev mangen akademikers lod, og duede heller ikke til dem. Men de tjente penge gav ham mulighed for i 1704 at vende tilbage til København og færdiggøre studierne. Først den forberedende prøve, filosofikum, hvor hans karakterer blev meget blandede, og en måned senere den teologiske, som han aflagde med et godt resultat. Intet fag havde imidlertid fanget hans interesse, og ingen livsbane tegnede sig for ham. Efter et kort og udsigtsløst ophold i Norge brød han 1704 overtvært og begav sig for sammensparede penge på rejse til Amsterdam, den første i en længere række, der skulle følge.

Holberg har selv omfattende fortalt om sine rejser, men det står uklart, hvad hans hensigt med dem mere bestemt var. Han omtaler dem som studierejser, men et studiemål forelå ikke. De blev i mere bred forstand hans dannelsesrejser, præget af rastløs appetit på oplevelser og eventyr. Den første tur til Amsterdam, der varede ca. et år, var tumultarisk og i akademisk henseende resultatløs. Lommesmerter tvang ham til at vende hjem til familien i Norge, hvor han tjente som huslærer for igen 1706-08 at rejse ud. Denne gang med England som mål, nærmere bestemt London og Oxford.

Det er her ved mødet med et lærd miljø og ikke mindst universitetsbyens vældige biblioteker, der stod som katedraler for den nye tids ånd, at Holbergs ambition om at udmærke sig som skribent først spores: „Jeg spekulerede på hvor udmærket og ærefuldt det ville være for mig allerede i min ungdom at træde ind i forfatternes rækker“, fortæller han i sine erindringer. Konkret affødte det en plan om for et dansk publikum at skrive et værk om de europæiske rigers historie, geografi og politiske forhold. Som skabelon tog han et værk fra 1682 af den tyske naturretstænker og historiograf Samuel Pufendorf; værkets realoplysninger er skrevet ud af diverse også mere aktuelle kilder.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Den kritiske fornuft - Ludvig Holberg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig