Vedels forfatterskab falder i to dele, et religiøst og et verdsligt. I den verdslige afdeling finder vi hans to hovedværker, Saxo-oversættelsen fra 1575 og Hundredvisebogen 1591 samt en del historiske værker. Det religiøse forfatterskab består – ud over en række ligprædikener, især over adelige – af teologiske skrifter af antikatolsk observans.

Med den rimede pavekrønike Antichristus Romanus, Romske Paffuers leffnede oc gerninger, fra Apostlers tid indtil dette1571aar, aff atskillige sandrue historier vddragne, hvor paverne i otte bøger på dansk fortæller om deres liv, markerede Vedel sig som historiker af den rette lutherske skole. Værket bygger på en rimet krønike af den italienske humanist og pavelige biblioteksforvalter Sacchi Bartolomeo Platina (1421-81), men Vedel udvider med oplysninger om danske forhold samtidig med, at han ajourfører med de seneste pavebiografier og strammer op og forkorter.

Den næste store historiske og sproglige bedrift er oversættelsen fra 1575 af Saxos Gesta Danorum, som fik titlen Den Danske Krønicke som Saxo Grammaticus screff, halfffierde hundrede Aar forleden: Nu først aff Latinen vdsæt, flittelige offuerseet oc forbedret. Af forordet fremgår det, at Vedel længe havde undslået sig, men at bl.a. kansler Johan Friis og senere Peder Oxe tilskyndede ham så voldsomt, at han gav efter.

Vedel har efter eget udsagn „forbedret oc corrigeret Latinen vdi hundrede Stæder“, men oversættelsen rummer ikke alene en 'forbedring' af latinen, men også et storstilet forsøg på at gengive Saxos fornemme, klassisk-retorisk bevidste latin på et prægnant og alligevel folkeligt dansk, fyldt med gamle danske ordsprog og velklingende vendinger. Samtidig har Vedel forsynet teksten med oplysende marginnoter, der vidner om hans historiske viden og overblik.

Saxo-oversættelsen har været en meget righoldig kilde til emner inden for den nationale digtning og til et ordforråd, der kunne bibringe 1800-tallets digterværker den rette arkaiske tone. Allerede under arbejdet med oversættelsen indsamlede Vedel danske ordsprog, der kunne give oversættelsen den rette fynd; og i årene op mod 1614 udarbejdede han en håndskreven samling på henved 850 numre. Mellem 1572 og 1578 udgav han Septem sapientes Græciæ. Skøne Sprog, oc merckelige Sententzer, som ere faaregiffne aff de siu Naffnkundige Vise Mend (…). Her plæderede Vedel for, at også de gamle græske filosoffer havde noget at byde den kristne verden – et traditionelt forsøg på at slå til lyd for en af renæssancens kongstanker.

Efter udgivelsen af Saxo-oversættelsen foretog Vedel i årene 1580-94 flere rejser rundt i Danmark, de vigtigste 1586 og 1588-90, for at samle kildemateriale til en omfattende danmarkskrønike, der skulle beskrive tiden mellem Saxos død og Vedels egen tid. Den skulle ud over selve det historiske omhandle både topografi, etnografi, sproghistorie m.v.

På latin udarbejdede Vedel i 1578 et metodisk udkast til værket, Om Den Danske Krønicke at bescriffue, som kom på dansk i 1581. Hensigten med historiske værker var i denne periode også at hævde det danske omdømme i udlandet, ikke mindst i konkurrence med svenskerne. Derfor var langt de fleste historiebøger skrevet på latin.

Selve Danmarkshistorien, som formentlig var det, der betød mest for Vedel selv, forblev dog – trods mange kongelige rykkere – uafsluttet. Vedel manglede absolut ikke stof, men savnede snarere evnen til at skære igennem og være tilfreds med at levere det mulige i stedet for hele tiden at ville forbedre. Arbejdet var i sit anlæg alt for stort til, at en enkelt mand kunne gennemføre det uden hjælpere. Afsnittet om Kong Svend Haraldssøn Tiuve-skæg, (…) hans mandelige og mærkelige Bedrivter (...) blev færdigskrevet, men det blev først udgivet i 1705. Efter næsten 20 års forarbejde, der ikke havde ført til det ønskede mål: en fuldstændig danmarkskrønike, led Vedel tilmed den tort, at hans samlinger af historisk kildemateriale, som han selv havde betalt størstedelen af, i 1595 blev taget fra ham og overgivet til den nyudnævnte historiograf Niels Krag, der havde en fortid som diplomat.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Danmarkskrønike - på dansk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig