Situationen forekommer prototypisk for Bording, hvis skæbne i tilværelsens mangfoldige situationer synes at have været at stå udenfor og banke på. Tidens digtning, hvor der til hver genre er knyttet en psykisk indstillingstype, gør det dog risikabelt at sætte lighedstegn mellem et digts udsagn og digterens personlige liv. At Bordings liv imidlertid var ubetrygget, har vi dog mange vidnesbyrd om. Det har givet ham ry som vor litteraturs første boheme, men næppe med rette. Traditionen har læst digtet „Studenters Rente-Camer“ fra o. 1660 som selvbiografisk: „JT lystigt Sind med vjn it glas / Der til en vacker Pige / Det er Studentens rette pass / Det er hans Kongerjge“.

Digtet er imidlertid skrevet til kongens rentemester, der på karneval ville optræde i „studenterhabit“. Her er altså tale om et rolledigt, selv om Bording kan have haft personlige forudsætninger for at falde ind i rollen. Som poet skulle han kunne ramme de vekslende toner i digtningens genrer, hvad enten det gjaldt drikkevisens munterhed, hyrdedigtets smægten, salmens klage eller hyldestdigtets ærbødighed.

Bordings indsats på hyldestdigtningens felt var alle årene stor og omfatter halvdelen af hans produktion. I de tidlige år henvendt til adelige og borgerlige familier; efter overgangen til enevælden også til kongen og det nye styres embedsmænd. Frederik 3.s hylding som arvekonge (1660) og Christian 5.s salving (1671) markerede han behørigt med højstemte „Fryde-skrig“ i den store retoriske stil. Bordings indsats her blev ikke overset, men belønnet, som der var tradition for med dels et skole-, dels et gejstligt embede, som han imidlertid hurtigt opgav. Hans ambition var ikke med sin digtning at vinde et borgerligt embede, men at gøre selve digtningen til et embede ved at blive, hvad man ikke havde kendt før: professionel hofdigter. Til det mål benyttede han den traditionelle vej, men på en noget utraditionel måde.

Ved siden af de mange digte til kongehuset, som Bording lod besørge i trykken, skiller et utrykt sig ud, en supplik henvendt til Frederik 3.: „Forhaabnings oc forhalings Griller paa mig selff och min Tynde Lycke Satyrisk vis Indvent [digtet] Anno 1663“. I digtet, der er Bordings længste på 656 4-fods jamber, beskriver han sin ustabile situation. Udefra mødes han med vekslende beundring og foragt. I det indre svinger han mellem forventning og skuffelse. Midt i håbløsheden lufter han en bøn om at erhverve et embede (en sådan bøn var den traditionelle suppliks motiv), men underminerer den straks ved som kvalifikation at anføre, at han hæmningsløst vil udnytte embedet til at berige sig selv:

Ja kortelig ieg vilde noch den rigdom mig thill EigneAt blant de Store Tyffuis [tyves] floch Mand mig fich och at regneDe Smaa Som ringe schyld begaa For raffne [som ravne] mand ophengerDe Store Strichen [strikken] ey kand naa Trodtz nogen dennem Trænger.

Hensigten med den galgenhumoristiske selvudlevering er da heller ikke i borgerlig forstand at blive til noget, men at tage tvetydigheden på sig og forvandle sig til 'ingen', dvs. digter og nar, med mental distance til efter behag at ryste skæmt og alvor ud af sækken: „vel maa Poeten kaldis giech / For hand Sig vill Forløste / For hand och tiedt aff Samme Sech / Kand schiempt och alvor ryste“. Efter ved denne selvdestruktive tour de force at have blottet sig slutter han med at tilbyde sit talent til kongen: „Mig Selff ieg villig byder Frem / Jeg har ey bedre gaffuer“, og fatalistisk afvente sin skæbne: „Mæcenas giør vel Sin Poet / Huad hannem bæst behager“. I sit mest personlige digt præsenterer Bording sig paradoksalt nok som poeten uden egenskaber. Svaret kom tre år senere, da kongen gav ham i opdrag at skrive regimets avis Den Danske Mercurius (1666-77).

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Bordings hyldestdigtning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig