Den mand, der nok har betydet mest for folkeviseoverleveringen og for udviklingen af det danske sprog i slutningen af 1500-tallet, ser ganske beskeden ud på dette formentlig første danske borgerportræt, malet 1578 af Tobias Gemperlin. Anders Sørensen Vedel bærer præstens dragt, pennen og blækhuset markerer skribenten, papirerne med runer den historiske interesse. Salmebogen er taget ud af det hæklede omslag og viser som trekanten, der symboliserer Treenigheden, hen mod det guddommelige.

.

Et lands litteratur tegnes ikke alene af dets digtere, men også af de mennesker, der baner vejen for digterne, forstår poesiens nødvendighed og måske har overblikket til at formidle den digtekunst, der er. En sådan mand var humanisten og filologen Anders Sørensen Vedel (1542-1616). Han blev født i Vejle som søn af købmand og rådmand Søren Sørensen og tog navn efter sin fødeby, som på hans tid også kunne latiniseres til Wellejus.

Efter nogle år i latinskolen i Vejle flyttede Vedel 1557 til Ribe, der dengang blev betragtet som en af Danmarks førende byer, hvad angik lærdom, og hvor salmedigteren Hans Thomesen var rektor for latinskolen. Her blev Vedels historiske interesse vakt. Sideløbende med studier af de klassiske græske og latinske historikere, fx Herodot, Thukydid og Plutarch, granskede Vedel danmarkshistorien i latinske skrifter af fx Saxo og Albert Krantz.

I 1561 tog Vedel og den senere skolekomediedigter Peder Hegelund til København, hvor de begyndte at læse teologi ved universitetet. Allerede året efter fulgte den 20-årige Vedel som hovmester, præceptor, for den 16-årige adelsmand og senere så berømte astronom Tycho (på dansk Tyge) Brahe med på studie- og dannelsesrejser til Leipzig, Wittenberg og Rostock, de førende protestantiske lærdomssæder. I 1566 blev Vedel magister fra Wittenberg, og herefter gik det stærkt. De højeste sociale kredse var åbne for Vedel. Trods sin borgerlige herkomst kom han ofte i de historieinteresserede adelige rigsråders hjem, fx Johan Friis', Christoffer Valkendorfs og Niels Kaas'. Han blev ved gode venners hjælp slotspræst i København 1568 og nød i mange år stor kongelig bevågenhed. Ved Frederik 2.s død 1588 fik han således lov at holde ligprædikenen over ham, skønt han havde taget sin afsked i 1580 og havde boet i Ribe siden 1581. Hans embede som slotsprædikant var allerede siden 1573 blevet suppleret med indtægter fra et kannikedømme i Ribe.

I 1577 var Vedel blevet gift med Marine Hansdatter Svaning, datter af den Hans Svaning, der i årevis havde arbejdet på en danmarkshistorie, men hun døde allerede året efter brylluppet. Da svigerfaderen døde 1584, 'arvede' Vedel såvel dele af hans historiske samlinger som hans prælatur, dvs. stiftsforstanderembede, i Ribe Domkirke. I Ribe boede Vedel fra 1581 i huset Liljebjerget eller 'Lille Uranienborg', der bl.a. var indrettet med bibliotek og et lille stjerneobservatorium, en miniatureudgave af vennen og rejsefællen Tycho Brahes Uraniborg på Hven. På Liljebjerget oprettede Vedel med kongelig tilladelse et trykkeri, i hvis korte funktionsperiode 1591-92 han udgav syv af sine egne værker.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Humanist, filolog, historiker - Anders Sørensen Vedel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig