Den folkelige prædiken er en demokratisering af både religion og åndsliv. Den sammenhængende prædikenrække fra 1552, En Nøttelig Bog Om S: Peders Skib (trykt 1554) er bygget op som en allegori, hvor Sankt Peders Skib er den kristne menighed og det, den har døjet gennem tiderne. Når skibsbilledet skal udlægges, benytter Palladius sig af den traditionelle (teo)logiske argumentationsform om loci communes, der stammer fra Aristoteles. Loci-teknikken går ud på, at man opstiller en række spørgsmål, som skal besvares: Hvad er det? Hvilke dele har det? Hvad er dets årsag? Hvilke virkninger har det etc. Vi får således: causa efficiens (den virkende årsag): „den rette Skibbygger oc Eyermand til dette skib er Gud Fader ved sin Søn oc den hellig Aand“; causa materialis (den materielle årsag): „Den hellige Skrift“; causa formalis (den formale årsag): „Lowen oc Euangelium til syndernis bekendelse oc til syndernis forladelse“; causa finalis (formålsårsagen): menneskenes salighed og Guds ære. Man ser her, hvordan den lærde (protestantiske) prædikens principper kan udmøntes i praksis – lærdommen bliver umærkelig, stilen blot pædagogisk og overbevisende. For det lærde og det folkelige gik hos Palladius hånd i hånd.
Skt. Peders skib - den folkelige prædiken
Vejviser
Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Skt. Peders skib - den folkelige prædiken.
- Forrige afsnit er Reformationen møder folket - Peder Palladius
- Næste afsnit er Salmen - fra kampsang til lovprisning
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.