Der findes ordsprog over hele verden og i alle kulturer, og mange af dem afspejler den type af samfund, de er opstået i. De danske tager ofte deres udgangspunkt i fænomener fra vejrliget, fra landbrug eller håndværk, ligesom der også indgår en del fra Bibelen, der i øvrigt rummer en hel „bog“ med netop ordsprog.

Der er mange måder at definere ordsprog på, men de færreste vil være i tvivl, når de støder på et. Et ordsprog rummer en almen erfaring, som er koncentreret til et kort udsagn, der dog mindst må have to led, nemlig et emne og en kommentar. „Én svale gør ingen sommer“ har sommer som emne og resten som kommentar. Som regel kan ordsprogenes bogstavelige indhold overføres på det menneskelige liv. I eksemplet med svalen og sommeren må den overførte betydning være noget i retning af, at der skal mere end én betingelse til, førend det, man ønsker eller længes efter, vil ske.

De kendte og elskede ordsprog, der bærer Peder Laales navn, har formentlig været samlet med latinundervisning for øje, da hans samling rummer parallelopstillinger af ordsprog på henholdsvis dansk og latin. De henved 1200 ordsprogspar er ordnet alfabetisk efter de latinske udtryk. Både de danske og de latinske kan være henholdsvis primære eller sekundære, men faktisk er der flest af de primært danske. I Laales samling er det latinske dårligt middelalderlatin, men samlingen har været anvendelig til at indlære faste udtryk på latin. Man kender i dag intet til Laales kilder.

Ordsprogene afspejler forskellige sociale sfærer og omhandler alle livets områder: krig, arbejde, spisen og drikken, kønsliv, ægteskab, børn og Vorherre. Kærlighedslivet i form af ridderlig tilbedelse og forherligelse af kvinden findes dog ikke hos Laale, hvilket kan hænge sammen med, dels at hans samling var tænkt som en lærebog, dels at den slags ikke hører hjemme i det folkelige miljø, den oftest afspejler. Nogle ordsprog vil i dag blive opfattet som decideret kvindeundertrykkende, fx: „Når konen er drukken, da er kussen galen“ (nr. 246) eller „Styr hest med bidsel og kone med kæp“ (nr. 508). Om praleri eller overmod kan det med ordsprogets kredsen om fordøjelsesprocesserne lyde: „Mus fjærter ikke som hest uden røv revner“ (nr. 626). De to sidste rummer også bogstavrim, der gør dem prægnante og lette at huske: kone/kæp, røv/revner.

Som tidligere nævnt findes Laales ordsprogssamling blandt de tidligste danske tryk overhovedet (1506 og 1508), og humanisten Christiern Pedersen udgav i 1515 samlingen i en kommenteret udgave, hvor forklaringerne dog er på latin. Der eksisterer også et håndskriftfragment med enkelte af ordsprogene. Efter en pause på hen ved 100 år blev de genudgivet af bogtrykkeren og digteren Hans Hansen Skonning i 1614. Det er dog snarere Christiern Pedersens udgave, der har ligget til grund for den meget store samling af ordsprog, som Peder Syv udgav.

Aldmindelige Danske Ordsproge I-II,(1682-88),går i daglig tale blot under navnet Syvs Ordsprog. Tilsammen indeholder værket omkring15.000ordsprog og talemåder. Det bygger både på Peder Laales Ordsprog og på andre trykte danske og udenlandske udgaver og på en del nu tabte, håndskrevne samlinger. Syvs ordsprogsudgave udgør i dag hovedstammen i de danske ordsprog, og de fleste danskere kan citere derfra – ofte uden at vide det, fx „Når katten er ude, spiller musene på bordet“.

Ordsprogene har haft betydning for overlevelsen af ældre ord og ordformer. Deres korte og tilspidsede, ofte (halv)rimede eller allitererende form synes at have haft en konserverende virkning: „Tør ved gør rasker ild“ (nr. 53) har fx en gammel form, 'rasker', af adjektivet, skønt kasus ikke er korrekt. „E [altid] drukner skvalder [sladder] for god kones dør“ (nr. 696) og „E [altid] søges selle fælle lige [ligemand], sammen ride nidinge“ (nr. 756) har gamle gloser bevaret, mens „Svig og falsk slår ofte sin herre på hals“ (nr. 398) ved sin næsten rimende form afspejler, at 'falsk' engang har haft formen 'fals'. Udtrykket rummer en almindelig advarsel om, at den, der lyver og bedrager, risikerer at blive hængt eller halshugget. Helt op til vore dage kan anvendelsen af ordsprog bruges til at gøre talen fyndig og folkelig, ligesom forfattere i ordsprogene har en guldgrube af folkeligt vid og humor at trække på.

Syv interesserede sig også for dialekter og indsamlede naturhistoriske oplysninger til Peder Kylling om flora og fauna og dialektudtryk og gamle ord til Mathias Moths danske ordbog. Herudover bidrog han med oplysninger om bl.a. runemindesmærker og andre oldtidslevninger til Peder Resens Atlas Danicus (1677). Trods stor flid og gode intentioner evnede han ikke at få sine mange projekter færdige, fx havde han også planer om at udgive en – i øvrigt tiltrængt – dansk og latinsk ordbog, hvoraf der udkom en prøve i 1692. Men de værker, han trods alt nåede at udgive, står som vigtige milepæle i den danske litteratur, ikke mindst fordi de samlede meget af det, der måske ellers ville være gået tabt.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Ordsprog - Syv som indsamler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig