Opbrud i kønsrollerne

I 1800-tallets første halvdel havde middelklassen udviklet en ny familieform. Ud over at forestå en ofte omfattende husholdning fik husmoderen tid til at opdyrke en intimsfære, hvor et tæt følelsesmæssigt forhold til børnene og et forgrenet selskabeligt og kulturelt liv kunne udfolde sig. Denne familieform udhuledes, efterhånden som stadig flere daglige fornødenheder blev købt færdige, og antallet af kommercielle underholdningstilbud voksede. Efter at Det Kgl. Teaters monopol på at opføre skuespil inden for voldene var brudt, dukkede der flere privatteatre op, ligesom forlystelserne uden for voldene langs Frederiksberg Allé lokkede familierne hjemmefra. Husmødrene kunne klare den mindre husholdning med færre eller ingen tjenestefolk, og de ugifte døtre søgte uddannelse og beskæftigelse uden for hjemmet.

På tilskyndelse af Pauline Worm indførtes i 1859 en eksamen for lærerinder i de offentlige skoler, og Nathalie Zahle tilrettelagde lærerindeundervisningen i sin stadig ekspanderende pigeskole. I 1867 fik kvinder adgang til at undervise i de offentlige skoler. Fra 1903 kunne lærerinderne i København søge overordnede skoleembeder, og fra 1916 kunne de blive første- og enelærere på landet samt overlærere og skoleinspektører i købstadsskolerne. I perioden 1855-1916 mere end tredivedobledes antallet af lærerinder, mens antallet i tidligere kvindeerhverv som syersker og tjenestepiger i samme tidsrum kun lige netop eller knap fordobledes. Andre nye kvindeerhverv var sygeplejen, handels- og kontorområdet og post- og telegrafvæsenet.

Det var fortrinsvis ugifte kvinder, der søgte selvforsørgelse uden for hjemmet, men deres nye livsform, hvor de bestred arbejdsopgaver, som mændene tidligere havde haft eneret til, undergravede det romantiske syn på mand og kvinde som grundlæggende forskellige med hver sin livssfære at bestyre. Da samtidig både gifte og ugifte kvinder var utilfredse med, at en række demokratiske og borgerlige rettigheder var forholdt dem alene på grund af deres køn, stiftedes i 1871 Dansk Kvindesamfund med det formål at styrke kvindens stilling både i familien og i samfundet. Foreningens første resultater var oprettelsen af flere skoler for kvinder, i 1872 en handelsskole, i 1874 en søndagsskole for arbejderkvinder og i 1875 en skole for industriel tegning. Desuden stiftedes i 1872 Kvindelig Læseforening, som omkring århundredskiftet havde 1100 medlemmer og lånte lige så mange bøger ud som Universitetsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek tilsammen. Den fik i 1910 sit eget hus. I 1877 fik kvinder adgang til universitetet, og i 1885 tog den første kvindelige akademiker, Nielsine Nielsen, lægeeksamen.