Mange af skikkelserne i Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier har et virkeligt forlæg, således Chresten Christian Larsen (død 1891), kaldet Tordenkalven. Han var en af de særlinge, som Jensen havde en særlig forkærlighed for. De befandt sig på kanten af samfundet og satte normaliteten i relief.

.

Imens Jensen rettede blikket mod samtiden og dens problemer med sine to første romaner, så han også bagud mod den verden, han havde forladt i Himmerland. Endnu mens han voksede op i Himmerland, gik der originaler omkring som Tordenkalven, og der blev fortalt om sære folk på egnen og deres dramatiske skæbner. Med den slags folk som udgangspunkt fortalte Jensen sine egne historier. De var i slægt med St. St. Blichers fortællinger om livet på heden og med bondefortællinger af Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Pontoppidan. Men mens Pontoppidans historier Fra Hytterne (1887) er præget af social indignation, er Jensens mærket af eksistentielle temaer som viljens veje og vildveje, seksualitet og køn som skæbne, dødens skrækkelige realitet og plagsomme meningsløshed. Det ejendommelige ved Jensens Himmerlandshistorier er, at de går tæt på personer og miljøer og skildrer dem med en slående autenticitet, samtidig med at de er præget af fortællerens holdningsmæssige og dannelsesmæssige distance. De står som han udadvendte, men tilbageskuende, alternativ til de selvkredsende psykologiske romaner og noveller, som han skrev sideløbende.

Himmerlandshistorierne udkom hen over en periode på tredive år. De første var samlet i Himmerlandsfolk (1898), de sidste kom til i 1932. De væsentligste var dog allerede skrevet med samlingen Nye Himmerlandshistorier (1904). Der er ikke tale om en ensartet type tekster, men om fortællinger som den humoristiske almanakfortælling „Syvsoverne“, portrættet af „Tordenkalven“, den skæbnetunge historie „Oktobernat“, anekdoten „Ane og Koen“ og den romanagtige fortælling om „Jørgine“. Historierne er fortalt i et sprog, som nok er stilistisk præget af himmerlandske, dialektale udtryk som „hæflede“, „uttede“ og „fugtle“ og en mundtlig fortællemåde, men som ellers er holdt i et skriftsprogligt rigsdansk. Desuden er den himmerlandske forestillingsverden og de gengivne bondenormer forbundet med og fortolket gennem elementer fra en „fremmed“ dannelseskreds. Det sker, når Lindby-Skytten kaldes en Ahasverusskikkelse, og når man „aad og drak som Kykloper“.

Jensen kan både være solidarisk med de bondestandsnormer, han direkte eller indirekte beskriver, og han kan udlevere dem, når de viser deres negative sider. I „Cecil“, der kan læses som en pendant til Blichers „Hosekræmmeren“, gælder det den dumstolte Cecil, som forsmår sin elskede, fordi han har et sidespring med en anden. Hun, der ellers er kvinden fuld af „Livsgrøde“, kaster sig destruktivt i armene på en mand, der har penge, men som hun foragter. Cecil hører til de mange trodsige naturer i Jensens forfatterskab. Hun er storsindet og nøjeregnende og er ved at knække sammen af det, men gør det ikke. Noget godt liv får hun dog ikke, for hun „tænkte ikke over at Menneskene kun har et Liv“, og at det skal gribes, mens det er der.

Reagerer Cecil vanvittigt i forhold til såvel bondesamfundets som fortællerens normer, så finder man en sønderlemmende kritik af det selvtilstrækkelige samfund i historien om „Jens“ (1904). Den handler om bondekarlen Jens, som har evner for naturvidenskab og mekanik, og som skal til København for at studere. Han er indbegrebet af livslyst og initiativ, han har „titaniske Kræfter“, og verden ser lys og mægtig ud for ham. Men han mangler „i en mærkværdig Grad Tilpasningsevnen, der jo næsten er selve Bonden“. Som en anden himmelstormer mangler han det, der „holder en Mand paa Plads og gør ham brugelig“ i borgerlig henseende. Han er storartet og har det med formler, som om det var „kemiske Vers“, hvad „Fluekravlet“ ikke fatter. Da Jens får brevet, der giver ham endelig adgang til København, kommer kønnet imidlertid imellem. Han møder en pige i en høstak, trues bagefter med anklager om voldtægt og gifter sig med pigen, og så er hans skæbne beseglet. Han kommer ikke af sted. „Højtflyveren lod sig opdrage til Troskaben i det Smaa!“ – og falder. Han går til i almindeligt arbejde og slid og dør grædende og stækket af tuberkulose. Sådan kvæles livskraften i det snævre samfund, der vil have, at alt skal forblive, som det altid har været, og som gør arbejde og ægteskab til en fælde.

Det himmerlandske persongalleri tæller først og fremmest outsidere og originaler som Lindby-Skytten, der lever som fribytter på tværs af bondesamfundet. Han klarer sig ved jagt og kortspil og lever i den fri natur. Vogn, en anden original, bor i et hul i jorden og ernærer sig af stort og småt kryb, og så er han på „Bagbenene imod alt, hvad alle var bleven enige om“. Han dør, da han drikker saltlagen efter en gang stegt flæsk.

Den jævne bonde er fortrinsvis indirekte til stede i historierne som den norm, hvorfra de andre adskiller sig. Det er altså folk på kant med samfundet, som har Jensens bevågenhed, eller det er folk, der er kastet ud i ekstraordinære begivenheder som i historien „Kirstens sidste Rejse“. Kirsten er død på en anstalt i Aalborg og skal hentes hjem og begraves. Men de to mænd, der skal hente hendes kiste, kommer ud for et farligt vintervejr og er selv ved at gå til. I tre døgn er de af sted, og da de endelig vender hjem til den ventende landsby, er de som forandrede, fordi døden og strabadserne har gjort det af med deres normer og omgangsformer, så de på pinlig vis taler og handler, som de ellers aldrig ville have gjort. Døden har mærket dem, som den gjorde det med Kirsten, der blev vanvittig, fordi den gjorde alting meningsløst og tomt.

Jensen har selv omtalt sine Himmerlandshistorier som „Tomhedens intime Poesi“, hvad de da også rummer på overbevisende måde. Men de er også fortalt med en stor og indimellem forsonende humor og med en sansefylde, der spæder tomheden op med frydefulde beskrivelser af dyr, mennesker og natur. „Wombwell“ (1904) skildrer, hvordan et omrejsende engelsk menageri med vilde, eksotiske dyr kommer til Himmerland og sætter den normale orden på den anden ende. „Alles følelse af Virkeligheden svævede i Fare, da Toget kom.“ Vogn efter vogn triller ind i den lille Graabølle By og skaber en „Oplevelsens Panik“. Den balstyrige menageridirektør, der hverken har respekt for mennesker eller dyr, brøler vildt, og storbønder, som ellers har styr på tilværelsen og synes at vide alting, kommer til kort. Deres viden og magt gælder ikke mere. Omvendt kommer en af sognets mindste, Bitte-Niels, til ære og værdighed, da han kommer op på en menagerivogn og får tøjlerne. „Wombwell“ rummer Himmerlandshistoriernes univers, men sprænger det også, fordi det fremmede i så høj grad dominerer, og fordi fortælleren følger tre drenges oplevelser og erfaring. Historien handler om vækkelsen af deres længsel efter at bryde ud af det snævre og til daglig urokkelige samfund. Det er en længsel, som det mærkværdige og fremmede menageri fremkalder sammen med løvedronningen Miss Alice, der er farlig og forførende på samme tid.

Himmerlandshistorierne havde og har en direkte appel til læseren gennem deres ofte dramatiske handlinger og ekstraordinært veloplagte sprog. Mens andre digtere, der skildrede hjemstavnen, kunne blive sentimentale og sætte landlivet op som et gyldigt modbillede til den industrialiserede verden og storbyens kultur, var dette ikke hensigten for Jensen. Det Himmerland, som han skildrede, var ikke et sted, man kunne valfarte til mere, men en sunken verden, som for størstedelens vedkommende kun fandtes i erindringen om den og i de historier, der kunne fortælles om den, fordi også Himmerland var under forvandling, om end det gik langsommere her end i de store steder, Jensen besøgte i de år.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Det tabte himmerland - Himmerlandshistorier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig