Da Jensen i 1898 var Politikens korrespondent i Spanien, blev grunden lagt til forfatterskabets konstante stofskifte med avisen. Hvad han først publicerede dér, blev siden optaget i essaysamlinger og de såkaldte myter, som han udgav otte samlinger af gennem årene. Jensens litterære betydning i 1900-tallet kan ikke mindst tilskrives hans vitale essayistik, som blev et forbillede for adskillige journalister og forfattere. Det var dog ikke kun ham, der gjorde journalistikken poetisk, for det havde både Herman Bang, Sophus Claussen og Johannes Jørgensen gjort på hver sin måde, ligesom allerede H.C. Andersen og M.A. Goldschmidt havde præget rejsebeskrivelsen i både poetisk og journalistisk retning, men det var hans sensible oplevelses- og billedskabende evne, der blev epokegørende.

Jensens pågående og rå stil, som rummer sensation og dramatik, passede sig for en presse, som efter amerikansk forbillede sigtede mod at få et oplevelseshungrende massepublikum i tale. Han skrev med både bloddryppende fascination og med indignation om en tyrefægtning i Madrid, og han beskrev levende og engageret de store dampmaskiner på Verdensudstillingen i Paris. Maskinerne bliver ikke bare symbolet på den hvide mands enorme potens, men også på den ny tid, der stod for døren i år 1900.

Industrialismens tid og det teknologiske og videnskabelige fremskridt ryster ifølge Jensen afgørende det teologiske verdensbillede, der angiveligt skulle høre middelalderen til. I den stærkt polemiske bog Den gotiske Renaissance (1901) samlede han nogle af rejseartiklerne og brugte dem her i et opråb til danskerne om at vågne op til dåd, se sig omkring i verden og ekspandere. Han sætter nordboerne – skandinaver, tyskere og angelsaksere – op over for de sydlandske spaniere og ser en afgørende race- og mentalitetsforskel. Verden tilhører den kosmopolitiske nordbo, fordi han har det videste udblik og det sande initiativ. Den slags synspunkter var Jensen ikke ene om at nære. Han var i pagt med blandt andre englænderen Rudyard Kipling, som han også oversatte til dansk. Senere i forfatterskabet plæderede han dog for en vision om, at øst og vest skal mødes i et nyt „pacific“ menneske, der forener de bedste kræfter i øst og vest. Men inden da talte han varmt for det amerikanske, som for ham at se ytrede sig som en positiv kraft med evne og vilje til at rejse verden på ny.

Jensen fremstod i sin tid som en køllesvingende vildmand, der i storbyborgerskabets øjne var kulturløs og udannet. Men han havde også andre sider, som han skrev frem i små skitser, drømme, stemninger og refleksioner. Disse meget forskellige tekster, som ikke lader sig sætte på samlet genremæssig form, bliver til fra omkring århundredeskiftet. Noget af den eksperimenterende kortprosa, som han begyndte med i dagbladet København og fortsatte med i Politiken, hører til hans mest originale værker. Blandt disse tidligste hører „Knokkelmanden“, som oprindeligt udkom i en serie om oplevelser af forskellige varieténumre, og som siden blev optrykt i Myter og Jagter (1907).

I den trøstesløse industriby Krefeld er Jensen til varieté og oplever en mærkværdig duet sunget af en ung kvinde og en gammel mand. Tilsammen danner de en tvesang, en „Livets og Dødens Duet“, som han genoplever, da han støder på den igen i London. Gentagelsen giver oplevelsen karakter af et universelt forhold mellem livet og døden, og varietéen viser, at kunsten selv i sin mest enkle og primitive skikkelse handler om forholdet mellem skabelse og tilintetgørelse, tomhed og meningsforladthed, og at den har en lægende, momentant oplevet skønhed. Kunsten giver gennem sin formidlede og forvandlede smerte en slags katarsis til den hårdtprøvede tilhører i Krefeld. På samme måde formår Jensen selv at hæve oplevelsen op til et dirrende punkt, hvor ordene synes at slå til, men også ender med at demonstrere deres afmagt, når de slår over i et afsluttende „Mma! Mma!“ Sådan synger den gamle knokkelmand. Og hans sang får det sidste, uforståelige ord i denne myte, hvor døden triumferer.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Poetisk og polemisk journalist - Den gotiske Renaissance.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig