Det berømte optog, der takkede for valgretten i 1915. I Tempeltjenere sender Karen Sofie de forrige generationer af kvindesagsforkæmpere en tanke: „Den Horizont, I vandrede mod, er naaet, men hvem af os, som træder Eders Fodspor, skimter den næste? Hvor gaar vi hen? Naar dette Tog om en kort Stund opløser sig, hvor ligger saa det Maal, som samler os igen? –“ Hermed udtrykker hun også Gyrithe Lemches egen skepsis i forhold til kvindernes politik.

.

Et tiår efter udgivelsen af Tempeltjenere breder Gyrithe Lemche det østsjællandske perspektiv endnu længere ud og tilbage i de kulturhistoriske fortællinger om Strømmen (1-4, 1929-1932), fra Roskilde Fjord til Øresund, hvor vandmøllebyggeriet havde sin storhedstid, fra munkene byggede de første i 1200-tallet og frem til industrialiseringen. Som i Edwardsgave er der tale om virksomhedshistorie, i de sidste bind til dels om familiehistorie. Men det er også billeddigtning over en sjællandsk natur, hvor det voldsomt strømmende vand får symbolsk betydning som en livskraft, der som anden drift hos Lemche altid er voldsomt truende.

Fortællingerne omkring strømmen er som den selv bestemt af hævn, som om det strømmende vand stadig truer med at vende sig mod alle de virksomme mennesker, der flittige og bjergsomme dæmmer op for den med møller og sluser. I hævnen og hadet er lidenskaben fordrejet og viser sit mest destruktive ansigt, og dette ansigt kommer ofte til syne som den mørke fremmede, hittebarnet, den prostituerede taterkvinde. Både vandet og seksualitetens strømmende kraft skal omgås varsomt, og det er et dårligt varsel for ægteskabet, når kvinden ingen skam føler ved at have hengivet sig til sin forlovede inden giftermålet: „Dit Brudekammer være Dig et helligt Sted, min Søn, og naar Du favner Din Brud, da kom i Hu, at det sker for Herrens Aasyn“, lyder faderens manende og næsten truende formaning til sin søn i sidste bind, Bækkestrand (1932), hvor sønnen er faldet for en sanselig og forlystelsessyg kvinde; men er det sønnens skam eller hans hustrus skamløshed, der underminerer forholdet? Igen taler fortællingen for arbejdet og afsavnet mod nydelse og forbrug, men de negative kræfter er samtidig dem, der skaber plottet, og de store lidenskaber følges med fascination, som strømmen, der også er den potentielle giver af liv og brød. Den protestantiske moral og den vitalistiske hyldest til strømmen, der går fra hav til hav, indgår i et særpræget samarbejde i den ofte melodramatiske fortælling om møllebyggeri, kobbersmedning og papirudvinding tæt på den mest frådende galskab.

Der kan ses en parallel til kvindesagsarbejdets janusansigt, hvor det ene flittigt og alvorligt er vendt mod det rationelle fremskridt for kvindernes stilling, det andet inkarnerer en tvivl og en lidenskab, der både vil favne det sjælelige landskab og kroppens. I Tempeltjeneres slutbillede af mormor og barnebarn forjættes en bro mellem de mange anliggender: arvefølgen, strømmen og et perspektiv ud mod det åndelige. Men prisen er afskæringen af det praktiske fremskridt, der på samme tid besynges og betvivles i romanerne.

Som en anden Grundtvig vil Gyrithe Lemche fra først til sidst vække den kvindelige selvbevidsthed, men hun vil det i et aldrig afsluttet drama, hvor historien både er fundamentet og en række fordomme, der skal brydes. Hun taler oplysningens sag, om uddannelsen og politikken, men stritter også imod modernitetens realisering af viden og politisk praksis, der er pragmatisk og mangler den visionære glød. Men også gløden er til stadig overvejelse, fordi den snart viser hen mod opløsende kræfter, galskabens og driftens ødelæggelser, snart mod kvindens kræfter i pagt med naturen og barnet, mens eros stiller sig i en anden sags tjeneste. Det er ikke som dydsprædikant, hun taler imod hetærens liv, men fra et standpunkt, hvor sagen og pligten står højere end individet, hvis rolle med metaforikken fra hendes kvindehistorie er at væve med på det store tæppe. Den kvindelige selvbevidsthed realiseres da snarere gennem offeret end gennem den enkeltes selvrealisering.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Livsdrift og moral.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig