Journalist og digter

Naturalismen og realismen var en naturlig følge af Topsøes baggrund. Han var bror til kemikeren og krystallografen Haldor Topsøe, der deltog i en grønlandsekspedition, udfoldede et betydeligt videnskabeligt forfatterskab og var en fremtrædende embedsmand. Efter den juridiske embedseksamen i 1865 knyttede Carl Bille ham til Dagbladet og oplærte ham i journalistik fra grunden. Som rigsdagsreferent lærte han det politiske arbejde at kende indefra. Hans artikler udkom i Forfatningssagen i Rigsraadet (1865), Fra Bondeopvækkelsens Tid (1868) og Grundejerforeningen, Oktoberforeningen og I.A. Hansen (1869), hvoraf den sidste var et kraftigt angreb på de forenede godsejere og Bondevenner.

Efter at Topsøe havde været i klammeri med en rigsdagsmand, sendte Bille ham til udlandet, hvilket resulterede i bøgerne Fra Schweitz og Frankrig. Rejseskildringer af politisk og socialt Indhold (1871) og Fra Amerika (1872). I den første beskrev han de politiske og sociale forhold i Geneve med ligelig interesse for „Tonen og det daglige Liv“, den lovgivende forsamlings arbejde og den internationale arbejdersammenslutning, som havde hovedsæde der. Desuden rapporterede han om udbruddet af den fransk-tyske krig fra nærmeste hold. Bogen om Amerika var den første omfattende danske introduktion til livet i den nye verdens storbyer. Han interesserede sig særligt for pressens udvikling, beundrede de energiske journalister, men så med foragt på avisernes sensationsprægede overskrifter og interesse for petitstof. Han betragtede avisen som en kilde til oplysning og saglig diskussion af politiske, økonomiske og kulturelle forhold, og den linje fastholdt han, da Bille i 1872 overlod ham redaktørposten. I 1878 udsendte han Politiske Portrætstudier med skildringer af en række af det politiske livs fremtrædende mænd.

Hans skønlitterære forfatterskab udviklede sig parallelt med det journalistiske. I 1863 samlede han en række satiriske portrætter af forskellige sociale typer, som havde stået i Dagbladet, samt et par noveller i Skizzer, der udkom under mærket Xox. Samme år redigerede han sammen med nogle venner ugebladet Sværmere, hvor han bidrog med stilistiske parodier og humoristiske livsbilleder. I 1878 udkom den store roman Nutidsbilleder, der indeholder en panoramisk skildring af det københavnske selskabsliv og politiske miljø med et særlig morsomt billede af spillet omkring jernbanens linjeføring.

I modsætning til Fædrelandet behandlede Dagbladet Georg Brandes med respekt. Hans bøger blev anmeldt sagligt, og bladet betegnede hans afrejse til Berlin som et tab for landet. Alligevel skabte Topsøes manglende politiske indignation, der forhindrede hans tilknytning til kredsen omkring Brandes, en stærk uvilje mod ham hos Brandes. Det gjorde ikke sagen bedre, at Herman Bang i sin bog Realisme og Realister satte Topsøe i spidsen for den samme række forfattere, som Brandes samlede i Det moderne Gjennembruds Mænd. Brandes udelod til gengæld Topsøe, hvilket han imidlertid ikke nåede at opleve. Han døde af en difteriinfektion, som ramte sommergæsterne ved Øresundskysten i 1881. Posthumt opførtes skuespillet Umyndige i Kjærlighed (1881) med held på Det Kongelige Teater, og i 1882 blev den ufuldendte roman Slagne Folk trykt i Illustreret Tidende.