Manuskriptside til novellen „Mogens“ med de berømte indledningslinjer: „Sommer var det, midt paa Dagen i et Hjørne af Hegnet.“

.

Digtene fra 1860'erne indeholdt alle det senere forfatterskabs væsentlige træk, men de vakte ingen interesse. Det gjorde til gengæld J.P. Jacobsens naturvidenskabelige artikler. Derfor faldt valget mellem naturen og poesien i første omgang ud til fordel for naturen. Gennembruddet som forfatter fulgte imidlertid snart efter, da hans idé om at „overføre Naturens evige Love, Herligheder, Gaader og Undere i Digtningens Verden“ lykkedes med novellen „Mogens“, der blev skrevet fra marts til maj 1872 og først trykt i Nyt dansk Maanedsskrift. „Mogens“ er en færdig version af den historie om en ung mands udvikling, som var skitseret i „Hervert Sperring“. Efter planen skulle den senere yderligere udfoldes i en roman med titlen „Atheisten“. Titlen blev i stedet Niels Lyhne (1880).

Mogens er en ung mand, der ligesom Hervert Sperring gennemgår et trefaset forløb fra umiddelbarhed over katastrofe til fortvivlelse, men i „Mogens“ tilføjes en harmonisk slutning. Mogens dukker op i teksten som en del af naturen: „Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet. Lige for stod der et gammelt Egetræ (…) Og saa Mennesket under Egen; han laa og gispede og saae vemodigt, hjælpeløst, op mod Himlen.“

Han lever af arven fra sin afdøde far. Moderen, som han også har mistet, lod ham slippe for skolen, hvis lærdomme ikke interesserede ham. I stedet læser han folkeeventyr og drømmer i naturen som Adam i paradiset. Den vågnende kønsdrift river ham ud af umiddelbarheden. Mellem buskene opdager han et pigeansigt med et rødt hovedtørklæde, der forbavset ser ham stå og synge midt i en regnbyge:

(…) øjeblikkelig blev hans Stilling forlegen, han saae forbavset ned ad sig selv; men i samme Nu lød der et lille Skrig, den fremspringende Green svajede voldsomt, den røde Flig blev borte i et Blink, Pigeansigtet borte, og det raslede og raslede, fjærnere og fjærnere inde bag Hasselbuskene. Saa løb han. Han vidste ikke hvorfor,

Om efteråret bliver Mogens forlovet med pigen, som hedder Kamilla og er datter af en justitsråd. Han har et romantisk forhold til naturen som noget uden for ham selv, der skal beskyttes eller dyrkes i urtepotter. Kamilla er snarere tankeløs, hun kaster nogle af de blomster bort, Mogens netop har plukket til hende, hvorefter han kritiserer hendes manglende respekt for naturen. Om vinteren tager naturen hævn. Kamilla omkommer, da huset bryder i brand. Fastklemt under en bjælke ser Mogens hende falde ned i flammehavet. Kamilla mindede Mogens om hans mor, og hendes død i flammerne symboliserer hans skræk for, at den erotiske lidenskab brænder den kvinde op, han elsker. Katastrofen ødelægger hans tillid til verden og sætter ham op imod Gud, som ikke ved et mirakel lod Kamilla leve op, skønt han bad om det.

Efter godt to år hører vi i en selskabelig samtale, at Mogens lever et ryggesløst liv sammen med folk uden ære, samvittighed, religion eller stilling: „Dagdrivere, Gjøglere, Krogjæster og – og i Sandhedens Navn: letfærdige Fruentimmer“. Dernæst ser vi ham brutalt forlade en kvinde, han er træt af. Han fortæller hende ligegyldigt, at han kan hende udenad og vil prøve noget nyt. Da hun grædende beder ham blive, slynger han hende sin kvindeforagt i ansigtet: „I ere nogle Hunde, I Fruentimmer! I har ikke Ære skabt i Livet, om man saa sparker Jer bort, kommer I krybende tilbage igjen“.

I novellens sidste del møder Mogens igen en kvinde i naturen, og denne gang er det hende, der synger. Thora mener troskyldigt, at naturen er besjælet af trolde og elverfolk, deri ligger dens skønhed. For Mogens ligger skønheden i naturen selv, „i Farven, i Bevægelsen og i den Form, det har, og saa i det Liv, der er i det, Safterne, der stiger op i Træer og Blomster, Solen og Regnen, der faar dem til at vokse, og Sandet, der fyger sammen i Bakker, og Regnskyllene, der furer og kløver Skrænterne, aa! det kan slet ikke forstaas, naar jeg skal forklare det“.

Han frygter stadig sin egen natur. Nok har Thora genskabt hans tro på, at der er en kærlighed, der er „ren og ædel, uden al grov, jordisk Lidenskabelighed“, og de bliver gift, men han tør ikke fuldbyrde ægteskabet af angst for igen at miste kærligheden. Hun må gentage sin sang fra deres første møde: „I Længsel, / I Længsel jeg lever!“, før han forstår, at hun har en erotisk lyst, der modsvarer hans. Derefter kan de sammen finde tilbage til naturen: „hun gik foran, ganske langsomt, og saae over Skulderen tilbage paa ham, og de talte og lo. Jo længere de kom ned ad Banken, jo mere kom Kornet imellem, snart kunde de ikke ses mere“.

Novellen består af en række løst forbundne scener, og karaktertegningen er rudimentær. Der er reminiscenser af Hostrups vaudeviller i personer som justitsråden og af H.C. Andersens naivisme og naturbesjæling, ligesom Kierkegaards teori om følelseslivet i EntenEller (1843) og Stadier paa Livets Vei (1845) ligger bag modstillingen af forelskelsens umiddelbart erotiske stadie og ægteskabets højere etiske stadie.

Alligevel er sproget og menneskebilledet slående nyt. Fortælleren holder sig i baggrunden og beskriver personerne objektivt gennem deres handlinger, som forklares naturalistisk ud fra deres ubevidste følelser og med brug af indre monolog og impressionistisk malende sanseindtryk. Natursansen og psykologien var inspireret af hans naturvidenskabelige artikler „Om Bevægelsen i Planteriget“, „Parringsvalget“ og „Fugleredernes Filosofi“. Den litterære inspiration til den psykologiske realisme og impressionismen kom især fra den russiske forfatter Ivan Turgenjev, som Vilh. Møller introducerede i Nyt dansk Maanedsskrift med flere oversatte fortællinger.

„Mogens“ blev skrevet til Vilh. Møller, der manglede stof til sit tidsskrift. Edv. Brandes fortalte i sin anmeldelse af Mogens og andre Noveller (1882), at novellen blev skrevet på små stykker papir, som trykkeriet måtte hente stump for stump hos forfatteren. Den er ikke et mesterværk, skrev Edv. Brandes, men den „betegner et Vendepunkt i dansk Literatur“. Den vurdering er blevet stående. Med „Mogens“ havde naturalismen holdt sit indtog.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Verden set fra et hjørne af hegnet - Mogens.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig