Den australske komponist og musiker Percy Grainger (nr.2 fra højre) rejste sammen med folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (siddende midt i billedet) rundt i Jylland for at indsamle folkeviser. Her optager de viser i 1922 i museumsforstander H. P. Hansens villa Lindebo i Herning.

.

Omfanget af Jeppe Aakjærs samlede forfatterskab fremgår blandt af hans Mit Regnebræt. En Selvbibliografi (1919), hvor Aakjær pertentligt og som det, han selv kalder „en litterær Renlighedspligt“, har registreret sin samlede, trykte produktion af artikler i aviser, tidsskrifter og bøger, notitser, debatindlæg, kronikker, fortællinger, digte og bøger frem til og med udgangen af 1919. Regnebrættet fortæller, at Aakjærs første offentliggjorte skrift var indlægget „Lidt om Skolesagen“ i Skive Folkeblad den 10. marts 1883, som rummer et forsvar for hans elskede lærer og åndelige støtte, den Grundtvig-Kold'sk inspirerede Niels Jacobsens undervisningsmåde. Det fremgår ligeledes, at Aakjærs første bog udkom i 1897 som Missionen og dens Høvding, der rummer et heftigt opgør med Indre Mission og dens 'høvding', præsten Vilhelm Beck.

Aakjærs egentlige skønlitterære debut kom i 1899 med romanen Bondens Søn og digtsamlingen Derude fra Kjærene. Fra dette tidspunkt og frem til sin død i 1930 udsendte han ti digtsamlinger, fem samlinger af fortællinger, syv romaner samt fem skuespil. Aakjær producerede imidlertid også en lang række arbejder inden for folkeminder og kulturhistorie samt egns- og lokalhistorie, og han har ladet optrykke udvalg af de utallige artikler og taler, som han bidrog med til samtidens – undertiden hidsige – politiske, sociale og kulturelle debat. Desuden udkom den store litterærhistoriske studie i Steen Steensen Blichers Livstragedie 1-3 i subskriptionshefter i 1903-1904, og endelig kom fire bind erindringer, som han påbegyndte udgivelsen af i 1928 med Fra min Bitte-Tid (1928), Drengeaar og Knøsekaar (1929), Før det dages (1929) og Efterladte Erindringer (1934).

En række af Aakjærs enkeltdigte blev allerede ved deres offentliggørelse i dagspressen særdeles kendte og populære, det gælder for eksempel „Jens Vejmand“, der første gang blev trykt i Politiken den 22. juni 1905 og siden optaget i Rugens Sange og andre Digte (1906). Dette lille, lyriske socialdrama blev, som Aakjær selv bemærker det i Mit Regnebræt, „siden foreviget næsten under enhver Form, i Musik, Tegning, Skulptur, Postkort, Skillingsvise hos Strandberg“. Blandt værkerne blev det Rugens Sange og andre Digte, der første gang placerede Aakjær som en betydelig stemme i samtidens digtning, men snart slog flere af hans bøger an i en bred læserkreds. Flere af hans værker fik endda efterhånden status som folkelige klassikere i årene efter 1910, således blev udsendelsen af Samlede Værker 1-8 i 1918-19 overordentlig succesrig. Resultatet er blevet, at ikke mange danske digtere kan måle sig med Jeppe Aakjær i udbredelse.

Det er imidlertid ikke mindst gennem de danske sangbøger, at Jeppe Aakjærs tekster er formidlet bredt og dermed blevet alment dannelsesgods for store befolkningsgrupper. Det er et meget betragteligt antal digte af Jeppe Aakjær, som er optaget i danske sangbøger, og ofte er de Aakjær'ske tekster efterhånden groet sammen med – og nærmest uadskillelige fra – de melodier, som først og fremmest komponisterne Thorvald Aagaard, Carl Nielsen, Oluf Ring, Otto Mortensen og Thomas Laub skabte til dem.

Jeppe Aakjærs betydning i samtiden var stor som digter, men den var endnu større som kulturpersonlighed og debattør. Edvard Brandes, Viggo Hørup og Henrik Cavling brugte og bragte med fornøjelse Aakjærs tekster i Politiken, ligesom han skrev i den socialdemokratiske presse. Stor betydning havde de store folkemøder, Aakjær holdt på sit elskede Jenle. Disse folkemøder havde Aakjær ladet sig inspirere til at afholde efter den model, Steen Steensen Blicher brugte ved sine Himmelbjergfester, således som Blicher i det hele taget inspirerede Aakjær livslangt. I de store år efter 1914 blev Jenle-festerne møder med mange tusinde deltagere, ligesom ministre, politikere, forfattere, kulturpersonligheder og folkeførere med begejstring sagde ja til at tale her, for Jenle-møderne satte dagsorden i tidens kulturelle, litterære og politiske debat. Man skal i det hele taget sammenligne med store mediestjerner i dag for at forstå den betydning og berømmelse, som efterhånden omfattede Jeppe Aakjær. Nogle brød sig nu ikke om hans sociale skildringer af forholdene på landet i de første årtier af 1900-tallet; ikke mindst fordi de ramte et ømt punkt.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Regnebrættet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig