Fru Brasen i færd med at øse suppen op til de mange ventende sommergæster på Hans Tegners illustration i originaludgaven af Sommerglæder (1902). Modellen for Brasens Hotel var ægteparret Clasens Hotel i Sæby, som kunstnere og turister fik øje på fra midten af 1880'erne og gjorde omtrent lige så populært som Skagen. Bangs livfulde lille roman vakte skandale i byen, fordi man udover hotellets værtsfolk genkendte en række af de øvrige personer. Særlig Fru Clasen, der havde sørget omsorgsfuldt for ham, når han opholdt sig på hotellet, tog sig hans billede af hende som en fortravlet og uordentlig husmoder nær. Efter offentliggørelsen kom Bang ikke mere til Sæby, men holdt i stedet til hos journalisten og politikeren Johan Knudsen på den nærliggende herregård Bangsbo.

.

Både af kærlighed til teatret og af økonomiske grunde havde Bang gennem alle årene påtaget sig instruktøropgaver og rejst rundt på oplæsnings- og foredragsturnéer herhjemme og i udlandet. Blandt hans glansnumre var oplæsningen af afsnittet om familien Gravesens bal fra Stuk. I 1892 forsøgte han at etablere en litterær varieté i Kristiania. Samme år udkom Rundt i Norge. Skildringer og Billeder og artikelsamlingen Teatret. Året efter slog han sig ned i Paris, hvor han blev en beundret instruktør af moderne nordisk dramatik på et forsøgsteater. Fra 1890'ernes slutning satte han store forestillinger op på de københavnske privatteatre.

I 1902 udsendte han den sprudlende muntre roman Sommerglæder, som kaster et humoristisk blik på den nye feriekultur, hvor storbyens forskellige typer, stramtandede lærerinder, en autoritær skolebestyrer med familie, sportsglade cyklister, en admiralinde, en generalkonsul og en berømt tenor mødes på Brasens Hotel. Efter en anstrengende dag, hvor ægteparret Brasen og deres familie og folk uafbrudt har måttet stå på pinde for at tilfredsstille de mange nye kunder, kan alle for en stund nyde tenorens sang, der lyder ud af hotellets vinduer over den lille bys torv og gade. Romanen blev kongenialt filmatiseret af Svend Methling i 1940.

Romanerne Mikael (1904) og De uden Fædreland – (1906) genoptog temaet med kunstnernes jalousi og rodløshed. Den sidste rummer et bramfrit portræt af den ny tids kunstner, Jens Lund, som affærdiger hovedpersonen, den rumænsk-danske violinvirtuos Joán Ujházy, med bemærkningen: „De er s'gu fra forrige Aarhundrede.“ Ligesom Joán er han uden fædreland, men i modsætning til Joan generer det ham ikke: „Den Fædrelandsløse er den frie“. Han afviser erindringens betydning og vil ikke knytte sig til en bestemt kvinde, for så bliver man „kvaset“. Det var et præcist billede af den nye generations store forfatter, den fremstormende, selvbevidste erobrer Johannes V. Jensen.

Han havde, få uger før De uden Fædreland – udkom, rettet et perfidt angreb på Bang i artiklen „Samfundet og Sædelighedsforbryderen“, som Politiken trykte. Artiklen var foranlediget af en homoseksuel affære, som Bang intet havde med at gøre. Alligevel inddrog Johannes V. Jensen ham med bemærkningen om, at en „meget kendt Forfatter, der foruden at være abnorm ogsaa har et vist Talent, er naaet til i disse sidste Dage at staa frem og snakke om Landets Forsvar? Staklen, der næppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand, lider formodentlig i Øjeblikket af platonisk Kærlighed til en Løjtnant“. Bang var ofte blevet mødt med ubehagelige hentydninger til sin homoseksualitet, ligesom han måtte finde sig i vilkårligt at blive tilsagt til afhøring hos politiet, når der var homoseksuelle sædelighedssager på tapetet. I kontroversen om Gjellerups Romulus havde Brandes karakteriseret hans intellektuelle evner som „en middelgod Fruentimmerforstand“. Det seneste angreb havde han imidlertid svært ved at forvinde. Han rejste til udlandet, og det nyttede ikke, at Johannes V. Jensen et par år senere forsøgte at undskylde sig.

I 1911 påbegyndte Bang en stor jordomrejse for at finde ny inspiration. Efter en serie foredragsaftener i Norge og Sverige drog han videre til Rusland, Polen og Tyskland, hvorfra han udskibede sig til New York. Det var hans hensigt at rejse tværs over Amerika og videre til Japan, Kina, Indien, Ceylon, Egypten og Italien, men han nåede kun at holde en oplæsningsaften for danskere i New York, før han mistede bevidstheden i toget på den videre rejse vestpå og døde af en hjerneblødning i Utah i januar 1912. Han blev begravet på Vestre Kirkegård i København under stor deltagelse.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet På farten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig