Teaterdrømmen

Bang havde følt sig tvunget ind i litteraturen, „jeg tør nok sige, at jeg satte først Pen til Papiret, da det Moment var kommet, da ogsaa Kjællingen lærer at spinde“, fortæller han selv i „Hvordan jeg blev Forfatter“. Eftersom kærligheden til teatret var den stærkeste, skrev han først inspireret af franske dramatikere som Octave Feuillet enakteren „Du og Jeg“, som blev opført på Folketeatret i november 1878. Det var et såkaldt proverbe beregnet til at blive spillet før aftenens egentlige forestilling. Han skrev yderligere tre proverber, som alle blev trykt og opført uden at vække større opmærksomhed.

I 1883 havde han på fem år udsendt to romaner, fire skuespil, tre bind journalistik og litteraturkritik og de to novellesamlinger, Tunge Melodier. Studier (1880) og Præster (1883), hvortil kom to oversættelser og en mængde avisartikler. Han var blevet tidens førende kritiker og en af Københavns kendteste personligheder. Nationaltidende havde omtrent fordoblet sit abonnenttal. Ferslew indvilligede i at udgive et litterært tillæg til avisen, „Literaturtidende“, som Bang redigerede. Samtidig redigerede han anonymt ugemagasinet Vor Tid, som imidlertid blev en økonomisk fiasko, hvorfor udgiverne for at holde sig skadesløse trykte falske pengesedler. Skønt Bang ikke havde noget med sagen at gøre, plettede den hans omdømme. Det var i forvejen blakket efter dommen over Haabløse Slægter, ligesom han var blevet et yndet offer for karikaturtegnerne. Journalistikken havde ikke længere den samme tiltrækningskraft. Det blev sværere for ham at finde nye emner. Lysten til at forsøge sig som skuespiller vågnede på ny.

I foråret 1883 havde han holdt nogle velbesøgte aftener i provinsen med foredrag og mindre skuespil, men efter at have set en svensk opførelse af Gengangere blev han besat af tanken om at spille Osvald, en rolle, han mente var som skrevet til ham. I første omgang rejste han på turné i Jylland med oplæsning af egne værker og tre enaktere, Edv. Brandes' En Forlovelse (1884), vennen Peter Nansens Kammerater (1884) og hans egen Inden fire Vægge (1881). Det blev en slem fiasko. Siden fik han succes som Osvald i Helsingfors, mens hans voldsomme mimik og gestik snarere virkede parodisk på tilskuerne i Bergen, hvor aviserne kaldte forestillingen en skændsel. Efter skandalen med Haabløse Slægter, kritikkens nedrakning af Fædra og Bangs fornyede lyst til at optræde ændrede Ferslew hans ansættelse på avisen til en løsere tilknytning. Bang blev senere tilknyttet den nystiftede avis Politiken.

I foråret 1885 rejste han Skandinavien tyndt med litterære foredrag ofte for fulde huse, og i december fortsatte han til Berlin for ligesom Brandes at skabe sig en forfatterkarriere i Tyskland. Han blev imidlertid udvist, fordi han havde ironiseret over den tyske kejserfamilie i et rejsebrev i Bergens Tidende, og måtte rejse videre til Meiningen, hvorfra han også blev udvist. Herefter slog han sig ned i Wien. I Meiningen indledte han et forhold til skuespilleren Max Eisfeld, der fulgte med ham til Wien og senere Prag. Han gennemlevede kærlighedens lykkeligste og jalousiens pinagtigste øjeblikke og skrev en gruppe kærlighedsdigte, der udkom i Digte (1889).