Det grønne mørke - Frank Jæger

Frank Jæger (1926-77) var Hereticas første – og i samtiden det største – lyriske fund. Tidsskriftet bragte i 1948 syv digte af ham samt et romanfragment, og i oktober udkom hans debutsamling Dydige digte på Wivels Forlag og vandt øjeblikkelig anmeldernes og publikums gunst. „Det er besnærende at møde en ung Mand, som allerede i Starten har sin egen Tone og sine egne forbløffende Indfald“, erklærede Niels Kaas Johansen i en anmeldelse i Information, der stillede ham sammen med Ole Sarvig og Ole Wivel, som også var bogaktuelle i dette efterår. I dette selskab skiller Frank Jægers tone sig unægteligt ud, som det kan høres allerede fra første strofe i samlingens indledningsdigt, „Haandslag til Tony“:

Vi, der valgte regnen,vi har lange, valne fingreog et stort og frodigt haar.Vi faar markens grønne grødekastet ned i vore lunger,mens vi gaar.

Strofen anslår et frodigt billede af et vi, et fællesskab, der har valgt den næringsgivende regn som sit element, og som lever i organisk samhørighed – ja, sammenvoksethed – med naturen. I vellydende vers som disse hører man hverken den dystre undergangstone eller sakrale storladenhed, der ellers var kendetegnende for Heretica-lyrikerne på denne tid. Diktionen er enkel, sætningerne er umiddelbart tilgængelige og trækker ikke på indforståede kulturelle referencer. Man kunne med det samme være med i dette indladende poetiske miniunivers, der fremstod ejendommeligt i forhold til samtidens øvrige lyriske landskab.