I Unge Kunstneres Klub var Piet Hein (1905-96) både ældre, mere etableret som forfatter og rundet af et mere privilegeret miljø end de øvrige medlemmer. Den klare sociale forskel blev bemærket af Tove Ditlevsen, der senere skrev om Hein, at han åbenlyst ikke vidste, „hvad det vil sige at være fattig og sælge næsten al sin tid bare for at kunne leve“ og i øvrigt følte „langt større sympati for Halfdan Rasmussen, der er lille, mager, dårligt klædt, og som lever af socialhjælp“. Rasmussen var tydeligvis fra Christianshavn, mens Piet Hein var fra Rungsted, søn af civilingeniør Hjalmar Hein, der kom ud af en hollandsk slægt, og øjenlægen Estrid Hein, der var kusine til Karen Blixens mor. Han var student fra Metropolitanskolen og havde studeret både filosofi og teoretisk fysik på Københavns Universitet, men også gået til undervisning på private malerskoler og på det svenske kunstakademi hos den store svenske tegner og forfatter Albert Engström. Således var hans særdeles alsidige anlæg allerede under udfoldelse, da han trådte ind i kredsen omkring Unge Kunstneres Klub. Hans kombination af kunstneriske og tekniske talenter gjorde ham efter krigen danmarkskendt som digter, men også som opfinder – en kulturhistorisk type, der var stor forkærlighed for i medierne i den første efterkrigstid. Kendt blev han ikke mindst for sin såkaldte superellipse, en mellemting mellem en ellipse og et rektangel, som kunne omsættes i både designerborde og snilde trafikale løsninger.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Det underforståedes magt - Piet Hein.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig