Sammen med Kaj Munk og Kjeld Abell bidrog Soya (1896-1983) til, at 1930'erne og 1940'erne blev en af de frodigste perioder for dansk dramatik. Af de tre var Soya så udpræget satirikeren og provokatøren; „drilleånden“ kaldte Tom Kristensen ham.
Soyas fødenavn var Carl Erik Soya-Jensen, tidligt forkortet til det markante Soya. Som søn af kunstmaler, professor ved Kunstakademiet C.M. Soya-Jensen var han født ind i det velstillede københavnske borgerskab. Og skønt han gang på gang skulle komme til at udfordre netop borgerskabet, var han selv en grundlæggende borgerlig provokatør.
Som meget ung mistede Soya begge sine forældre. Han fik ingen egentlig faglig uddannelse, men levede en tid af den efterladte formue, før han besluttede at slå sig igennem som journalist og forfatter. Soyas litterære og dramatiske produktion skulle blive uhyre omfangsrig, og det meget ujævne forfatterskab spreder sig over mange genrer: store skuespil, små enaktere, hørespil, aforismesamlinger, romaner, noveller og erindringsbøger. Selv betragtede han sig først og fremmest som dramatiker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.