Politik og moral

Det politiske og sociale engagement fortonede sig i 1950'erne, som allerede i samtiden fik ry for at være en apolitisk periode. Hvor mellemkrigstidens forfattere skrev om mennesker, der søgte kollektivet, skrev efterkrigstidens om flugten fra kollektiver af alle slags. Læs videre...

To af mellemkrigstidens mest fremtrædende ideologier havde lagt vægt på, hvad der adskiller mennesker fra hinanden. Nazismen var det mest skræmmende eksempel på en „partikularistisk“ menneskeopfattelse, som tillagde køns-, nationalitets- og raceforskelle altafgørende betydning. Kommunismen rummede sin egen udgave af partikularismen. Den var ikke biologisk, men bestemt af den samfundsmæssige klassedeling, og i modsætning til nazismen var dens erklærede endemål alment: det klasseløse samfund. Læs videre...

Det på én gang modige og sårbare individ, der ensomt træder op mod uretten, var en vigtig figur i to af 1950'ernes bedste Hollywoodfilm. Han er Sheriffen i Fred Zinnemanns western af dette navn (1952; originaltitlen er High Noon), der svigtes af sine egne og alene må tage kampen op med en bande blodtørstige forbrydere. Og han er nonkonformisten, der fastholder sin overbevisning, i Sidney Lumets retssalsdrama Tolv vrede mænd (1957). I begge tilfælde er det nonkonformisten, der vinder, og begge film gjorde indtryk, også i Danmark. Læs videre...

Konformismen var ikke kun et ungdomsproblem, men det var naturligvis særlig bekymrende, hvis det slægtled, der skulle forme fremtiden, var så indadvendt og apolitisk, som rygtet ville vide. Oprøreren uden sag var dog en oprører og måtte foretrækkes frem for unge, der hverken havde en sag eller tænkte på at gøre oprør. Læs videre...

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Politik og moral.

• Forrige afsnit er
• Næste afsnit er