Opslaget „B“ i Halfdans abc (1967) med tegning af Ib Spang Olsen.

.

Benny Andersen og Halfdan Rasmussen i 1975, gode venner og modernistiske humorister.

.

Midt under besættelsen traf Rasmussen på den form, som han fandt sit største publikum med: børnerim. Med de to illustrerede børnebøger, Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden (1942) og Solen, Maanen og Stjernerne (1943) slog han ind på det spor, som betød, at han blev så populær. Arbejdet med børnerimene tog til, da han efter krigen fik børn sammen med forfatteren Ester Nagel. Det blev anledningen til de syv samlinger af såkaldte Tosserier, der udkom fra 1951 til 1957. „Noget om“ lød den faste, formulariske førstedel af titlen på tosserierne, som handlede om så forskellige emner som billigrejser, heftig elskov, om at finde forståelse – eller noget om nysgerrighed, som Rasmussen illustrerede med et grotesk og uforglemmeligt syn:

Professor Tribinifra Dyrehavsbakkenkan snakke så hurtigt,at håret i nakkengror ud gennem næsenblandt bumser og blistrer,fordi det vil se,om tænderne slår gnister!

Netop på samme tid som den modernistiske digtning kasserede rimet som poetisk virkemiddel, gjorde Rasmussen yderst behændigt brug af det og fik derved tusindvis af læsere i alle aldre i tale – ikke mindst med Halfdans abc, der udkom i 1967 med humoristiske illustrationer af Ib Spang Olsen. Genren, som titlen spiller på, er lærebogen i stavning og læsning, men terperiet er i Halfdans abc fortrængt af langt lystigere vrøvlevers:

Else elsker pelse.Else elsker pølse.Pølse åd hun dagen lang.Elses pels blev alt for trang.Pelsen holdt, men Else sprak.Else – pelse – pølsesnak.

Det er værd at bemærke, at Rasmussen ved hjælp af rimet gjorde brug af et greb, som slægter modernismens materialedigtning meget tæt på, nemlig at lade lydene være ledende for betydningen, sådan som det er tilfældet med remsen: „Else – pelse – pølsesnak“. I sine uforlignelige lydeskapader var Rasmussen umiskendelig modernist.

Flere generationer af børn er i efterkrigstiden vokset op med Tosseriernes og abc'ens udsøgte meningsløsheder, som skulle gøre Halfdan Rasmussen til en af de mest afholdte danske digtere i 1900-tallet. Sideløbende med vrøvleversene fortsatte han dog med at udgive alvorlige digtsamlinger, blandt andet Torso fra 1957, der indeholder digte og tegninger fra en rejse til Grækenland, og Stilheden fra 1962, der bærer undertitlen Skitser fra Grønland. De to spor i hans digtning fik den norske forfatter Tarjei Vesaas til at kalde ham for „dobbelte Halfdan“, humorist og alvorsmand, mens Tom Kristensen talte om „Halfdan med dobbeltansigt“. Rasmussen selv kommenterede forfatterskabets sammensathed i de velkendte vers fra „Noget om at forvalte sit pund“, der står i Tosserier IV: „Jeg skriver sjove digte / Jeg skriver også triste / De første læser andre folk / Selv læser jeg de sidste“. Ikke desto mindre blev også hans triste digte læst og fik politisk betydning, som for eksempel digtet „Efter Bikini“ – om Bikini-atollen i Stillehavet, som USA fra 1946 til 1958 benyttede som testterritorium for sine atomprøvesprængninger. Dette digt kom til at fungere som optakt til Kampagnen mod Atomvåben, der tog form i 1960'erne og udmøntede sig i påskemarcherne, hvoraf den første gik fra Holbæk til København i oktober 1960. Under medvirken af Halfdan Rasmussen, der også på denne fredelige facon gav udtryk for den dybe og ubestikkelige respekt for livet, som han holdt i hævd til det sidste.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Børnerim.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig