Det kunstneriske og litterære landskab var broget i 1970'erne, også mere sammensat end eftertiden har villet være ved. Ved siden af realismen og brugslitteraturen var der en mindre række markante forfattere, der i forlængelse af 60'ernes modernister, men under nye former, eksperimenterede med prosaen. Den heterogene flok talte ingenlunde novicer eller amatører. Peter Seeberg bidrog på sin egen måde til fornyelsen af kortprosaen, ligesom gamle og nye navne som Knud Holten, Vagn Lundbye, Ib Michael og Preben Major Sørensen med deres egensindige forfatterskaber demonstrerede, at det autentiske udtryk ikke var gjort med en upåfaldende mimetisk fremstilling. På lignende måde markerede Jens Smærup Sørensen, Per Højholt, Kirsten Thorup og Vibeke Grønfeldt, at den internationale modernismes fordring om at bruge de mærkværdiggjorte former stadig havde tiden for sig.

En af de mest oplagte forvaltere af 70'ernes kunstneriske bredde er Henning Mortensen, der samtidig fastholder lysten til at bruge de fremmedgørende former.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet De mærkværdige fortællinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig