Erik Aalbæk Jensen og familie på picnic på Samsø i slutningen af 1970'erne. De danske øers historie og natur lå forfatteren på sinde, og i årene 1981-87 udgav han hele otte bind om Livet på øerne. Også som fagbogsforfatter trådte Erik Aalbæk Jensen frem som værner af traditionernes riger.

.

Familien Gregersen-sagaen udspiller sig i byens kultur, og dens centrum er det følelsesbesatte driftsliv. Den langstrakte Danmarkshistorie, som en anden psykologisk realist, Erik Aalbæk Jensen (1923-97), skrev, har rod i traditionens provins, en nordjysk egns udvikling fra engang i 1920'erne og frem til efterkrigstiden. Et hovedspor tegner Hardy Bunken og Bertel Kratholm, der kommer fra to vidt forskellige lag, men har ét til fælles: de bliver nazister.

Baggrunden for dette fatale valg udgør et vigtigt moment i det første bind, hjemstavnsromanen Perleporten (1964), der foregår 1939-40, mens Kridtstregen (1976) har flyttet handlingen fem år frem til 1945 og fortæller den dramatiske udgang på de to mænds nazistiske engagement. En biperson i Perleporten, journalisten Erling Bolt, der har et udviklet iagttagerblik, bliver bærende figur i Sagen (1971), som kronologisk set udspiller sig tættest på samtiden, idet den skildrer, hvordan det statslige bureaukrati i starten af 1960'erne distancerer den traditionsbundne bondekultur og gør den usamtidig. Den store historie og den store verden griber med centralisme og lokkende materialisme ind i den lille historie, i den engang selvberoende bondekultur – med sørgelige følger. Sagen er både et indirekte og tydeligt indlæg i debatten om dansk indmeldelse i EF. Den liberale konservative præst Erik Aalbæk Jensen kunne ikke goutere udviklingen, og hans forfatterskab er et langt, nuanceret forsvar for det traditionsbårne landmiljø, som minder en del om det Nordjylland, forfatteren voksede op i.

Herrens mark og Magtens folk handler om en karriere med vide perspektiver. Erling Bolts hustru Rigmor var oprindelig med i modstandsbevægelsen, efter krigen blev hun engageret i lokalpolitik og kroner sin karriere med at blive valgt ind i Europa-Parlamentet. Det sidste er det afgørende fejltrin. Endnu mere galt afmarcheret er de to nazisympatisører i Kridtstregen. Romanen er imidlertid ikke moralsk fordømmende. Erik Aalbæk Jensens stil er deskriptiv, og for så vidt nærer han de samme stilistiske idealer som Christian Kampmann. Men med den vigtige tilføjelse, at Erik Aalbæk Jensen også benytter sig af dokumentarismens metoder og fx citerer nazistisk propagandamateriale for at antyde, hvad det er, Hardy Bunken og Bertel Kratholm lader sig forføre af.

Kridtstregen skildrer de to mænds desperate flugt gennem et frysende Danmark. De jages af både nazisterne, som de er rømmet fra, og modstandsfolk. Halvt om halvt bilder de sig ind, at hvis de kommer tilbage til deres barndomsegn, vil det se lysere ud, men da Bertel genser sin mor, vender han tilbage til sin barndomsrolle som undermåler i forhold til faderen, patriarken. Bertel skyggebokser med fortiden, mens den udadvendte Hardy bliver forelsket i en imødekommende kvinde. Men Hardys konditioner er umulige, og han vælger at gå i døden. Bertel overlever på et hængende hår, og det fremgår af Sagen, at han siden allierer sig med tidligere modstandsmænd og laver småsuspekt business.

Erik Aalbæk Jensen kortlægger i sin romansuite et mentalt landskab, der befolkes af mennesker, som kan lade sig lokke af totalitære ideologier. Det er ikke kun usle økonomiske vilkår, der baner vejen for de fatale valg, men også personlige og familiære. Bertel og Hardy har forskellige motiver til at blive SS'ere. Hardy gør det, fordi han ikke har noget andet valg, idet han er anklaget for et mord, som han vitterlig ikke har begået. Han er taget til Tyskland og forstår, at hvis han indvilliger i at hjælpe i kampen mod bolsjevismen, vil han gå fri hjemme i Danmark. Bertel derimod melder sig helhjertet. Ideologien deklamerer „Du bist nichts, dein Volk ist alles“; ikke desto mindre erfarer de to, at også i nazihæren er der et ufravigeligt hierarki. Det oplever de med deres skælvende kroppe, da de kommer forrest i frontlinjen. Forfatterens evne til at skildre krigsoplevelser på nært hold er gribende og nøgtern på én gang. (Det tidlige forfatterskab er behandlet i Flugten og valget – Erik Aalbæk Jensen).

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Totalitære fristelser - Erik Aalbæk Jensen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig