„Kvinde kend dit eget værd“, står der inde i omridset af øen Fyn forsynet med kvindetegn. Forsiden til kvindebevægelsens pjece for „Kvindelejr Fyn“ fra 1977 er tidstypisk i budskab såvel som æstetik. Anne Marie Ejrnæs var med til at grundlægge kvindebevægelsens første sommerlejr på Femø i 1971. Senere forlod hun parolerne og gik i en række historiske romaner i gang med udforskningen af kvindepsyken under vekslende livsbetingelser og geografiske forhold.

.

For en første betragtning hører Anne Marie Ejrnæs hjemme i et helt andet hjørne af den danske litteratur end Henrik Stangerup: Hun var engageret i rødstrømpebevægelsen, hun var i 1971 med til at starte den første Femø-lejr, hendes første romaner Karen og Sara (1979) og Når du strammer garnet (1981) afspejlede det kvindepolitiske engagement; hun involverede sig også i tidens anti-imperialistiske bevægelse, hun afsluttede sine litteraturstudier med en afhandling om afrikansk litteratur og skrev i 1983 romanen Ravnen om en ung dansk kvinde, der leder efter sin forsvundne afrikanske mand.

Ved nærmere betragtning begynder lighederne imidlertid at falde i øjnene. Med romanen Som svalen (1986) skifter hun ligesom Stangerup fra selvbiografisk præget samtidskritik til guldalderbiografi; med Thomas Ripenseren (1996) søger hun ligesom Stangerup i Broder Jacob tilbage til senmiddelalderen med dens religiøse diskussioner; ligesom Stangerup hylder hun den realistiske fremstilling, her allerede med titlen, klippet fra Gyllembourg, der om sit arbejde med En Hverdags-Historie (1828) erklærede, at „Som Svalen bygger jeg paa Menneskenes Huse“; ligesom hos Stangerup er hendes realisme en kropslig realisme, hvor læseren drives ind under huden på romanens personer, lever med i deres sanseindtryk, delagtiggøres i deres kvalme og hele psykosomatik; og ligesom Stangerup skriver Ejrnæs i en filmisk stil med forkærlighed for det helt tætte close-up.

Romanen er holdt i tredje person, men fortæller og hovedperson smelter sammen i den synsvinkel, som er helt solidarisk med Thomasine. Man følger hendes tanker, sanser hendes sanseindtryk, oplever med hende, når hun regulerer sit forhold til omverdenen. Hendes trommehinde springer, hun besvimer, da hun ser sin fars uretfærdige afstraffelse af en tjenestekarl, og hun får belejligt kolik og hovedpine, da hun vil lægge afstand til sin første ægtemand, P.A. Heiberg.

I guldalderens kunst og litteratur var vinduet et af de mest populære motiver, fordi vinduet sikrede en tryg kulturel ramme om den barske virkelighed udenfor, i naturen og i samfundet, men i optakten til Som svalen kan vinduesruden ikke forhindre den ydre verden i at slå ind på sanserne:

Sine havde smeltet isblomster med sine varme hænder mod ruden, og hun spejdede ned på gaden i sent eftermiddagslys, fulgte en puddelhund, der pibende sank i sne til bugen. Til sidst fandt den et hjulspor, hvor den lettede ben, men den gule plet skar så grimt i øjnene, at Sine vendte sig om.

Med Thomasine Gyllembourg fandt Ejrnæs et spejl for sin egen tid og sin egen person: En kvinde, der bryder med konventionerne, en purung kvinde, der gifter sig med sin lærer, en kunstner, der gør hverdagen til sit domæne. Men spejlingen var dog ikke total. I modsætning til Gyllembourg skrev Ejrnæs sig på én gang længere tilbage i tid, længere ud i det eksotiske og længere ind i kroppens stofskifte med virkeligheden.

Efter Som svalen skrev Anne Marie Ejrnæs videre i det biografisk-historiske spor med Kvindernes nat (1988), hvor en lærd fransk adelskvinde er fange i et arabisk harem, med slægtsromanen Sneglehuset (1991), hvor bondekvindernes liv følges fra 1880'ernes kamptid til nutidens krisetid, og med fortsættelsen Theas færd (1999), hvor fremstillingen af kokkepigen og husholdningslærerinden Thea giver Ejrnæs rig lejlighed til at give prøver på sit talent for den sansede detalje.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Under huden på historien - Anne Marie Ejrnæs.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig