Alt i mytens topografi drejer sig om verdens midte, og i den nordiske mytologi er det asketræet Yggdrasil, som fra denne midte sender sine rødder ned i jorden og fortiden, alt imens det med sin grene rækker op mod himlen og fremtiden. Frank Jæger oversatte i 1975 Alf Henriksons og Edward Lindahls gendigtning af myterne omkring Ask Yggdrasil, men Villy Sørensen gennemførte med Ragnarok. En gudefortælling (1982) sin egen gendigtning af den nordiske mytologi. Her læser man, at „Guderne holdt råd under det store asketræ, der voksede midt i den hellige lund, der lå midt i Asgård.“ Den solide placering i den „midte“, som Villy Sørensen jo altid havde kredset om, jf. Oprør fra midten (1978), viser sig imidlertid at være alt andet end solid. Som fortællingen skrider frem, går gudernes verden under i et ragnarok, hvor „Asketræet i Asgård slås løs af rystelserne og stikkes i brand, dets ildgrene breder sig ud over hele verden og rager stjernerne ned.“

I Asgård er Odin den øverste af guderne, som har givet sit ene øje i pant for alverdens visdom, og allerede på første side fremstår fortælleren med småord som „nemlig“ og „naturligvis“ også som alvidende. Men den naivt troskyldige fortællertone er ironisk, og med andre småord som „måske“ og „næsten“ nærmer fortælleren sig Odins modpart, den tvetydige Loke. I sin frygt for jætternes indtrængen forordner Odin, at der skal bygges en kæmpemur om Asgård, men som Balder påpeger, er det guderne selv, der hele tiden er aggressive over for jætterne, og muren karakteriserer han som et jætteværk.

I 1981 indledte USA produktionen af neutronbomber, og i 1982 besluttede NATO at opstille missiler i Europa. Villy Sørensen engagerede sig i tidens intense forsvarsdebat, og det er nærliggende at læse Ragnarok som et forsøg på at formulere et alternativ til den truende atomkrig. Myten tilbyder ikke – som hos Lundbye – forløsning fra historiens rædsler, men tjener som anledning til en refleksion over historien. Det fremgår da også allerede af det første kapitel, at historien er trængt ind i mytens hellige verden. Guderne er holdt op med at sætte børn i verden, og den næsten alvidende fortæller må indrømme, at man ikke ved hvorfor, men nævner, at magtbrynde kunne være en forklaring: „Nogle mener at de højeste guder var bange for at miste deres magt, hvis der stadig kom nye guder til, – og det er jo rigtigt at der er grænser for hvor mange guder mennesker kan overkomme at ofre til.“

I 1996 havde den storpolitiske scene ændret sig, men kunne stadig tolkes i lyset af den nordiske mytologi. I murstensromanen Odins ø (1999) benytter Janne Teller (f. 1964) sig ligesom Villy Sørensen af myterne som et naivt-ironisk relief for samtidskritikken. Med baggrund i en karriere som rådgiver ved EU og FN kommenterer Teller „nationalismedebatten“, og Odin får selv tidens voksende fremmedangst at mærke, da han som en anden „illegal indvandrer“ strander i det nordiske rige uden papirer. Da han fortæller om sit ophold på en ukendt ø, hvor indbyggerne lever i julekalenderagtig idyl, skærper det kun modsætningerne i det nordiske rige, hvor nationalismen er ved at føre landet ud i undergangstilstand, men romanen slutter med en happy end og en opbyggelig morale om, at man skal tage ansvar.

Også Erik Aalbæk Jensen opdaterede den nordiske mytologi. Den store, tilsyneladende så hverdagsrealistiske roman Særlige vilkår (1994) er henlagt til en ø i 1950'ernes Danmark, hvor det traditionelle religiøse fællesskab er i opløsning. Tidligere dannede den grundtvigianske frimenighed en art udvidet familie. Stående på øens kirkegård siger en af de gamle bondekoner, at alle, „der vil det samme“, danner „en slags familie“, og at alle gravstederne derfor på en måde tilhører én familie. Øen danner en mytisk ramme, hvor alle rammes ind af den grundtvigianske udgave af den nordiske mytologi: Midgård er omdøbt til Midtgård og Udgård til Ydergården, og personerne agerer som opdaterede aser og jætter med Dres som en Loke-figur, der snart er med aserne, snart med jætterne. Mytens almene univers undermineres imidlertid af romanens eksponering af de „særlige vilkår“, der gælder for det moderne menneske. Alle vil ikke længere det samme, og forholdet til ansvar, skyld og sorg er blevet et helt privat anliggende.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Ny nordisk mytologi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig