Kurt Thorsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Kurt Thorsen, f. 6.11.1954, dansk entreprenør, søn af fabrikant G.A.L. Thorsen (1916-92). Kurt Thorsen var som entreprenør anerkendt for idérigdom og kvalitetsbyggerier, men økonomien har ikke altid hængt sammen, hvilket i 1992 resulterede i en konkurs.

I slutningen af 1990'erne lancerede han en plan om at sammenlægge selskaberne Norden, Gefion og CVI International til et børsnoteret ejendomsselskab samt at opføre en ferieby i Spanien og luksuslejligheder i Tuborg Havn.

Finansiering blev tilvejebragt på grundlag af tilsyneladende ægte garantier fra PFA Pension, men da direktøren for PFA Byg, Rasmus Trads, indrømmede at have forfalsket den administrerende direktør André Lublins (f. 3.7.1940) underskrift, faldt projekterne, og der rejstes tiltale mod Thorsen og Trads.

I juni 2000 idømtes de ved Københavns Byret hhv. seks og fem års ubetinget fængsel for bedrageri og dokumentfalsk for i alt 3,7 mia. kr. Begge appellerede. Østre Landsret stadfæstede i 2002 Kurt Thorsens dom; Rasmus Trads fik nedsat straffen fra fem til fire års ubetinget fængsel. Kurt Thorsen har i modsætning til Rasmus Trads på intet tidspunkt indrømmet nogen form for skyld. Se også PFA-sagen.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Jørn Busch Olsen
29/04/2011
Mads L.
21/04/2011
Jørn Busch Olsen
23/04/2010
Oprindelig forfatter
VAn
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki