Niels Jacobsen, f. 31.8.1957, dansk erhvervsmand, adm. direktør for høreapparatvirksomheden William Demant Holding A/S fra 1998; uddannet cand.oecon. i 1983. Siden Niels Jacobsen overtog ledelsen af høreapparatvirksomheden fra Lars Kolind, er der introduceret en række nye produkter med ny teknologi, som over et tiår har firedoblet omsætningen og gjort firmaet til et af de mest handlede selskaber på det danske aktiemarked.
Niels Jacobsen er fra 2007 bestyrelsesmedlem i A.P. Møller - Mærsk og fra 2008 bestyrelsesformand i Lego A/S (se LEGO Gruppen). Han sidder desuden i adskillige andre bestyrelser. Han ejer godset Williamsborg ved Vejle Fjord.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki