Rausing, svensk industrifamilie. Ruben Rausing (1895-1983) udviklede og patenterede en emballage af plastovertrukket karton til flydende indhold som vand, mælk, juice og vin. Han skabte også maskinen, som i samme arbejdsproces kunne fremstille emballagen samt fylde og lukke den. Emballagen blev en verdensartikel, se Tetra Pak. Ruben Rausings sønner, Gad Rausing (f. 1922) og Hans Rausing (f. 1926), har stået i spidsen for Tetra Pak, som nu ledes af tredje generation. Rausing-familien har været udsat for flere dramatiske pengeafpresningsforsøg.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki