DuPont, amerikansk kemikoncern, stiftet i 1802 som krudtfabrik af den franskfødte Éleuthère Irénée Du Pont de Nemours (1771-1834). Fra 1912 og igen efter 1. Verdenskrig blev produktionen efter et systematisk forsknings- og udviklingsarbejde udvidet med bl.a. kemikalier, fibre og polymerer, fx nylon.
Siden 1981 er olie- og kulproduktion mv. indgået i koncernens aktiviteter gennem datterselskabet Continental Oil Company, stiftet 1875; É.I. Du Pont de Nemours & Company er moderselskab i koncernen, som er en af USA's største og ældste.
Koncernen blev pioner ved udformningen af en strategi, som indebar spredning af produktudbud (diversifikation), og ved dannelsen af en organisation med opdeling af virksomheden i funktionsenheder (divisionalisering). Ændringer i strategi blev fulgt af ændringer i struktur, hvilket er blevet kopieret af andre amerikanske virksomheder og siden af europæiske.
I 2011 købte DuPont den danske industrikoncern Danisco.
DuPont-koncernen havde i 2009 ca. 58.000 ansatte og en omsætning på 26,1 mia. dollars.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki