Orkla

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Orkla, norsk koncern, der fremstiller levnedsmidler og kemikalier samt forestår medievirksomhed mv.; stiftet i 1904 som Orkla Grube-Aktiebolag ved elven Orkla. Koncernen fusionerede i 1986 med Borregaard og i 1991 med Nora Industrier. Blandt mærkevarerne er Pripps og Ringnes øl, Abba fiskekonserves og Ramlösa mineralvand. På mediefronten ejer Orkla 22 norske provinsaviser og behersker 20% af avismarkedet i Polen. I Danmark ejer Orkla bl.a. KIMs A/S (snacks), Aktieselskabet Beauvais (grøntkonserves), Odense Marcipan A/S og direct mail-virksomheden DM A/S.

I 2000 sammensluttedes Carlsbergs bryggeriaktiviteter og Orklas øl- og læskedrikdivision til Carlsberg Breweries, hvor Carlsberg A/S havde 60% af aktiekapitalen, Orkla ASA 40%. Ligeledes i 2000 erhvervede Orkla aktiemajoriteten i Det Berlingske Officin (se Berlingske Tidende). Begge disse engagementer er siden ophørt. I 2004 trak Orkla sig ud af samarbejdet med Carlsberg, og i 2006 solgte Orkla Det Berlingske Officin til det britiske medieinvesteringsselskab Mecom Group plc. I 2005 var Orklas omsætning 55 mia. norske kr. med ca. 27.000 ansatte.


 

Orklas hjemmeside

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/02/2009
Oprindelige forfattere
OWD
01/02/2009
VAn
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki