Roche, Hoffmann-La Roche, schweizisk lægemiddelkoncern med hovedsæde i Basel; grdl. 1896 af Fritz Hoffmann-La Roche (1868-1920). Koncernen, der stadig kontrolleres af familien, er blandt branchens største med et bredt udvalg af lægemidler (bl.a. Valium og Tamiflu®), diagnostiske systemer samt vitaminer og kemikalier. Roche grundlagde i 1968 Basel Institute for Immunology (lukket i 2000), som den danske nobelpristager Niels K. Jerne var den første leder af. I 2006 driver koncernen forskningscentre i Schweiz, Østrig, Kina, Japan, USA og Tyskland. Roche havde i 2005 en omsætning på 35,5 mia. schweizerfranc med 68.218 ansatte.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki