TDC A/S

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

TDC A/S' logo.

TDC A/S' logo.

TDC A/S, Tele Danmark Communications A/S, før 2001 Tele Danmark A/S, telefonselskab, stiftet som Tele Danmark af den danske stat i 1991 ved en sammenlægning af de regionale telefonselskaber KTAS (stiftet 1881), Jydsk Telefon-Aktieselskab (stiftet 1895), Statstelefonen i Sønderjylland, der i 1986 var blevet til Tele Sønderjylland, og Fyns Telefon (1900) samt rigstelefonen under Statens Teletjeneste A/S, der umiddelbart før fusionen var blevet til Telecom A/S, se telekommunikation.

Formålet med at give koncession til et nyt, samlet selskab var at ruste den danske telesektor til den liberalisering, der var i vente fra 1998 efter krav fra EU. I 1994 blev Tele Danmark privatiseret ved salg af aktier for 18 mia. kr., og i 1997 solgte staten de resterende 42% af aktierne (reelt en kontrollerende post) til det amerikanske Ameritech, der siden blev overtaget af et andet amerikansk selskab, SBC Communications Inc.

SBC solgte igen størstedelen af sine aktier, og i 2006 blev selskabet overtaget af et konsortium af fem internationale investeringsfonde. Selskabet havde i 2001 ændret navn til TDC A/S

TDC er lovgivningsmæssigt forpligtet til at åbne sit fastnet for andre teleselskaber (samtrafik), og den begyndende indførelse af såkaldt nummerportabilitet (dvs. at kunden kan tage sit telefonnummer med ved flytning til andet selskab) har fremmet konkurrencen.

Det har betydet et vist kundefrafald, som selskabet har søgt at kompensere for gennem sin rolle som udbyder af mobiltelefoni, udlejning af faste kredsløb til bl.a. Dankortet, kabel-tv, internetadgang og tele- og dataudstyr.

Selskabet har også benyttet den internationale liberalisering til fremstød i andre lande, undertiden som partner med andre selskaber, fx Belgacom (Belgien, indtil 2004), Talkline (Tyskland), One (Østrig), Sunrise (Schweiz) og Polkomtel (Polen). TDC Nordic tilbyder bl.a. operatørtjenester i Finland, Norge og Sverige, og i Danmark ejer TDC bl.a. mobiltele- og bredbåndsselskaber som Fullrate, Telmore, M1 og Onfone samt kabel-tv- og bredbåndsselskabet YouSee.

Det tidligere TDC Forlag (telefonbøger) blev solgt 2005 til European Directories S.A. og skiftede 2006 navn til De Gule Sider A/S, på trods af det samlede indhold fra såvel de såkaldte hvide (personoplysninger) som de gule sider (erhvervsoplysninger).

Koncernen havde i 2011 en omsætning på 26,3 mia. kr. og ca. 8.600 ansatte i Danmark.

TDC's hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+607830.801.svg (3.25 kB)

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Uffe Rasmussen
28/03/2012
Redaktionen
26/03/2012
Uffe Rasmussen
25/03/2012
Oprindelige forfattere
OWD
02/02/2009
VAn
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki