Palais des Congrès de Paris, fransk messe- og kongrescenter, grundlagt 1900 i forbindelse med verdensudstillingen i Paris. Her blev der opført et auditorium til 6000 personer på det sted nær Champs-Élysées, hvor Palais des Congrès ligger i dag.
Det største auditorium i det nuværende 32.000 m2 store Palais des Congrès de Paris, Grand Amphithéatre, er fra 1966 og har plads til 3723 personer i en speciel etplansudformning med vægt på perfekt udsyn fra hver eneste plads.
Hertil kommer Amphithéatre Bleu med plads til 826 personer, Amphithéatre Bordeaux til 650, og Amphithéatre Havane til 373. Derudover har Palais des Congrès de Paris et tilhørende messeafsnit på 19.000 m2.
Kongrescenteret, der er blevet udvidet og moderniseret flere gange, drives sammen med ni andre messe-, kongres- og eventsteder i Paris af organisationen VIPARIS.
| Lufthavne |
Aéroport Charle de Gaulle Aéroport de Paris Orly |
26 km 23 km |
| Motorvej | Boulevard Périférique/E5 | Direkte |
| Parkering | Betalingsparkering | 1500 pladser |
| Jernbane | Gare du Nord | 8,5 km |
| Metro | 1. Porte Maillot | 100 m |
| RER | C. Neully Porte Maillot | 100 m |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki